3. januar 2016

Fra 2015 til 2016

Jeg synes det er vildt hvor hurtigt året går. Det er nu 2016 og jeg vil snakke lidt om hvad jeg har tænkt mig at efterlade i 2015 uden at se tilbage på. Man kan også godt sige at jeg vil komme med nogle nytårsfortsæt men det skal ikke rigtigt forstås på den måde for det er ikke nogle ting der absolut skal ske, det er mere ting jeg gerne ser ske.

2015 var året jeg begyndte til pole dance men det er også året hvor jeg efterlader det. Det var simpelthen for dyrt og det lå for langt væk til at jeg ville bruge det nok. Og når man kun er afsted én gang om ugen så er 350 plus gebyrer ret dyrt. Dette betyder dog ikke at jeg stopper med at træne, for jeg har meldt mig ind i Fitness World. Jeg havde en uges gratis træning hen over julen som jeg fik af min søster og jeg kunne faktisk bedre lide det end jeg kunne lide pole til sidst. Det er nemmere at vælge hvilke muskelgrupper der skal trænes og lettere at rette op på problemområder. Det kunne man ikke rigtigt til pole, der gjorde man bare som instruktøren sagde.

Der er nogle mennesker jeg efterlader i 2015 og det er hvad der sker, men jeg føler at jeg er et bedre sted uden dem og forhåbentlig bliver de i 2015, uden at prøve at genskabe kontakten i 2016 - der er altså en grund til de blev efterladt i 2015.

Ud over at træne mere, vil jeg gerne lave mere mad og det startede jeg allerede med i dag.
På Langelandsfestivalen fik en veninde og jeg udviklet en kæmpe kærlighed til grøn karry suppe og jeg har snakket flere gange om at det var noget jeg skulle lave herhjemme. Det blev gjort i dag. Jeg fandt en video på youtube af en let og hurtig opskrift på denne og har lavet mit eget lille tvist på den. Derfor hedder den nu også kylling i grøn karry i mit hus. Det er nok noget af det letteste at lave - god mad behøver ikke at være svær at lave! Opskriften kommer her:

Ingredienser:
2 spsk grøn karry pasta
1 dåse kokosmælk
4 store kyllingebryster (Kan skiftes ud med svinekød, oksekød eller fisk/skaldyr hvis det ønskes)
1 pose frosne grøntsager af dit valg (Der kan også bruges friske - brug hvad du kan lide og hvad du har!)
2 spsk fiskesause
2 spsk brun farin
1 tsk salt
Hvis man er til stærk mad så tilføj enten lidt sød chilisauce, frisk chili, tørret chili flakes eller cayennepeber. Husk at smage på saucen så man ved om den har fået nok sødme, salt og styrke.

Serveres med enten ris eller nudler.
Denne opskrift gav masser af mad til min familie på 4.

Fremgangsmåde:
Steg den grønne karry pasta af på wokken. Når du kan dufte der er gang i den, tilføjer du kokosmælken. Lad dette simre lidt mens du skærer kyllingen ud i mundrette stykker. Dette tilføjes så til wokken. Put låg på wokken og lad saucen stå og blive godt varm så den kan tilberede kyllingen. Hvis du bruger friske grøntsager skal de have længere tid i saucen end frosne skal så jeg ville tilføje dem nu, efter ca 2-3 min. Jeg brugte risene som en guideline på hvor meget kyllingen har fået. Efter 10 min kan du tilføje de frosne grøntsager. På med låget igen og lad grønsagerne blive varmet igen og eventuelt dampet hvis du bruger friske. Når grøntsagerne er ved at være der smager du saucen til med fiskesauce, brun farin, salt og evt chili. Lad saucen simre de sidste 5-10 min og server herefter.

Den smagte ligesom den jeg fik på Langeland, bortset fra den ikke var lige så stærk. Jeg er dog ikke så god til stærk mad så man kan selv få lov til at tilføje sød chilisauce eller sriracha sauce hvis man er til det. 

2016 er året hvor jeg skal have det sjovt og ikke tage hensyn til andre end mig selv. Det er mit liv og hvis folk ikke kan lide mig må de hoppe i havet for jeg ændrer ikke på mig selv! 

Novembers Goodiebox

Jeg undskylder på forhånd for de mørke billeder. De så okay ud da jeg tog dem men på telefonen gjorde dem åbenbart mørkere end de var originalt. 

 
Denne måneds tema er Getting Ready With Goodiebox. Denne boks er til når du skal gøre dig klar til de fester man nu en gang skal til på denne årstid, som fx. julefrokoster. Der vil være lidt med glimmer, noget til ansigtet, håret og håndtasken.

Det første produkt er denne fullsize DM Skincare Pure 24 Gold Shimmer Body Soufflé moisturizing body cream. Det er altså en fugtighedscreme med glimmer i. Og det må man sige det er. Desværre bliver det meste af glimmeret dog siddende på hånden man smører cremen ud med og ikke på huden hvor cremen bliver påført. Derfor har jeg valgt at bytte denne væk. Desuden har jeg allerede et lignende produkt fra DKNY og jegkan bedre lide duften på deres produkt. Værdien af denne creme er 300 kr for 75 ml.

Det næste produkt er en deluxe prøve fra Lernberger & Stafsing Dryclean. Det er en blanding af en dry shampoo og en texturizing spray. Denne efterlader så meget produkt i håret at det næsten er ubehageligt at bruge den. Desuden så kommer mit hår til at føles meget tørt og jeg bryder mig ikke rigtigt om den følelse, så måske brugte jeg bare for meget af den. Den koster 100 kr for 80 ml.

Det næste produkt er denne Youth Lab CC Complete Cream prøve. Denne matchede overhovedet ikke min hudfarve og jeg kan derfor ikke bruge denne til noget. Den har utroligt meget dækkeevne af en CC cream at være så jeg kan på ingen måde få den til at fungere på mig, jeg bliver bare orange i ansigtet - ikke kønt! Denne bliver derfor også byttet væk. 50 ml af dette produkt koster 220 kr.

 
Det næste produkt er denne neglelak fra Mesauda i farve nr 50. Vi har fået neglelak fra dette mærke før og de holder som alle andre neglelakker på mig - altså et par dage. Jeg kan godt lide denne farve så den skal jeg nok få brugt en del. Denne koster 50 kr.

 
Det næste produkt er også fullsize. Dette er fra Marsk og det er deres mineral øjenskygge i farven Foiled Again. Dette er et rigtig flot pigment og er meget fint malet. Denne koster 150 kr.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen - jeg synes det er irriterende at få sådan nogle ting her i min goodiebox. Hvis jeg vil have tic tac så køber jeg dem selv. Det er bare de helt normale med mint smag og de koster 8 kr.. Tak Goodiebox..

Det sidste produkt kommer fra Rapunzel of Sweden, hvilket er et hår extensions mærke. Disse elastikker er specielt lavet for netop at undgå at slide på håret men som samtidig giver fantastisk hold. Disse elastikker er perfekte! De koster 20 kr.

Der var en lille bonus ting med i denne boks og det var en rabat kode på den næste smartbox man købte, så man kunne købe en til en julegave, men koden er vist udløbet nu. Jeg synes denne boks var præget en del af prøvestørrelser og andre ting jeg ikke var tilfreds med. Derfor var denne boks lidt en fail. Boksens fulde værdi er 528 kr men det er kun pga den body lotion med guld glimmer i, for den koster abnormt meget. 

Oktobers Goodiebox


Oktobers goodiebox havde et samarbejde med et firma, så jeg var nysgerrig for at se hvilket firma. Denne gang var det Magasin.


 
 
Denne boks tema er From Me to Me. Dette er tydeligvis en selvforkælelsesboks. Ikke at de andre ikke er det, men et virker lidt som om denne her indeholder lidt dyrere ting end normalt.

 
Det første produkt er et fullsize produkt fra Karmameju, som de fleste nok har hørt om. De laver de her ansigts svampe til at rense huden med og som skulle modvirke diverse hudproblemer. De jeg fik er til combineret hud og skulle virke dybderensende. Jeg har kun fået brugt denne en gang men jeg ved ikke helt om jeg kan lide det eller ej. Det føles ret underligt at stå og vaske ansigtet med en svamp om aftenen, men det er nok fordi jeg ikke har gjort det før. Værdien for denne svamp er 69 kr.

Det næste produkt er også et fullsize produkt. Det er fra Magasins egen linje og det er deres All In One Cleansing Wipes. Det er okay, ret fugtige og fjerner fint ansigts makeup, men jeg kan ikke lide at bruge em på øjnene, de virker lidt for ru til mit øjenområde. Deres værdi er 40 kr

Det næste produkt er en prøve fra The Body Shop. Det er deres Oils of Life ansigtsolie. Jeg kan godt lide denne men jeg er bange for jeg bruger for meget. Jeg synes bare det er svært at mærke de fugtgivende egenskaber hvis man bruger den mængde de anbefaler, hvilket kun er 2-3 dråber til hele ansigtet. Min veninde, der arbejder i The Body Shop siger at de deler disse prøver ud gratis i butikkerne og har derfor som sådan ingen værdi. En fullsize olie på 30 ml koster 325 kr. 

Det næste er også en prøve. Denne er fra mærket L'Occitane en Provence og det er deres Verbena Shower gel. Den dufter ret citrusagtigt og virker sikkert fint, men jeg bruger simpelthen ikke nok shower gel til at gide at beholde denne, jeg har nok i forvejen, så denne bliver byttet væk. En fullsize på 250 ml koster 125 kr.

Det næste produkt er en prøve fra Balance Me og det er deres Restore and Replenish Face Cream. Jeg brød mig ikke om denne så den bliver også byttet væk. Jeg tror kun jeg fik brugt denne en gang og den fugtede ikke engang min hud ordentligt. En fullsize på 50 ml koster 450 kr.

 
Det næst sidste produkt er endnu et fullsize produkt fra Magasins eget mærke. Dette er deres eye gel som skulle virke kølende og opfriskende. Da jeg har haft en anden øjencreme har jeg ikke fået brugt denne ret meget, men jeg har prøvet den og den er meget kølende hvilket vil virke godt mod hævede øjne, til dem der lider af det. Det gør jeg heldigvis ikke, men jeg kan godt forestille mig at denne er rar at bruge om morgenen når man har lettere trætte øjne. Værdien af dette produkt er 80 kr.

Det sidste produkt er Real Techniques' Expert Face Brush. Jeg har allerede en af disse børster, men den er fænomenale til alt hvad der hedder foundation og concealer. Den kan også bruges til contur omkring kindbenene og den kan også til nøds bruges til blush og bronzer men pas på for børsten er meget tæt pakket med børstehår så farven bliver meget koncentreret! Disse børster er syntetiske børster og de suger ikke vildt meget produkt når man bruger dem. Desuden er de super lette at rengøre og få tilbage til de originale farver igen. Denne børstes værdi er 129 kr.

Denne måneds boks indeholde en masse produkter og det er jeg vildt glad for! Så ved man altså at man får noget for pengene! Uden prøverne var boksens værdi 318 kr, så selvom produkterne ikke var de dyreste var der altså en del som jeg godt kunne bruge. Jeg vil altså sige at denne boks var en succses! 

Septembers Goodiebox

Hold da op jeg er bagud med mine Goodiebox opslag! Af hvad jeg kan huske så har det været ret gode boxe så jeg glæder mig til at fortælle jer hvad jeg synes om de enkelte produkter. Vi starter hvor vi slap med septembers goodiebox.


Denne box har temaet Beauty Icon. I denne boks er der produkter til vipperne, udtryksfulde øjne, ikoniske læber og skinnende hår.

Første produkt er en øjenvippebukker. Jeg synes det er lidt spild af mine penge at smide sådan en i boksen da alle der har brug for en øjenvippebukker har en i forvejen. Derfor kan jeg ikke hvad jeg kan bruge denne til. Denne har en værdi på 49 kr.

Det næste produkt er Inca Oil Pandora Oil. Dette er en hårolie med en lækker duft som giver mit hår luksuriøs glans og masser af fugt. Mit hår er farvet og derfor slidt. Jeg prøver at undgå for meget varme og slid til mine spidser og denne olie hjælper rigtig godt imod statisk elektrisk hår uden at gøre mit hår olieret eller helt tungt og fladt. Denne prøve kommer til at holde længe da man næsten ikke skal bruge noget olie ad gangen. En fuld størrelse koster 299 kr.

 
Det næste produkt er et fullsize produkt fra Gilda. Det er deres Deep Clean Clay Mask. Det er en dybderensende maske som fjerner urenheder og lindrer huden. Det er en okay maske, jeg har ikke fået brugt den så meget men den virker god nok. Masken har en værdi på 250 kr.

 
Det næste produkt er også et fullsize produkt. Det er en eyeliner fra mærket Teeez og den er i farven Black De Luxe. Det er en eye kohl og den er meget sort. Det er en rigtig god eyeliner. Dens værdi er 139 kr.

 
Det sidste produkt er jeg ikke helt sikker på om er en prøve eller ej. Den er fra Lord & Berry og er en læbeblyant i farven Kiss. Det er en koral farvet mat læbeblyant. Jeg synes den var ret ubehagelig at have på læberne netop fordi den er så mat som den er. Derudover synes jeg ikke at farven passer til min hudfarve. Den ser bare underlig ud på mine læber og er meget skrigende. Værdien på denne er 150 kr

Samlet set var denne box ret god. En del fullsize produkter var i og jeg var tilfreds med 3 ud af 5 produkter. Øjenvippebukkeren fungerer fint nok jeg skal bare ikke bruge en til, Den fulde værdi for denne box var 588 kr uden olien som var en luksus prøve. Det er jeg ret godt tilfreds med.