31. december 2014

Goodiebox er tilbage!

Jeg ved at jeg var meget begejstret da jeg meldte mig til at få min elskede goodiebox igen. Den første jeg fik var november udgaven og temaet var winter wonderland.






Det første jeg fik op af æsken var disse vatpinde. Men det er ikke helt almindeligt vatpinde. De kan knækkes i den ene ende og den anden ende vil så blive fyldt med makeupfjerner. Det vil altså sige at du hurtigt kan gå ind og lave små rettelser og fjerne makeup der sidder forkert i et snuptag. De her er fra Body Nordic og koster 29 kr for 12 stk. Lidt pebret og de var desværre for gamle da jeg modtog dem, derfor er det ikke helt betryggende at skulle bruge disse omkring øjnene. Jeg har dog prøvet dem og de virker okay.




Det næste er dette deniale produkt fra So Susan. Det hedder Wonderlight og er en highlighting stick. Den ene ende indeholder en cremet stift der lysner op mens den anden indeholder en creme highlight i en pink nuance. Stiften kan både bruges på og under øjnene som primer eller til at lysne op i det område. Creme highlighteren påføres til de steder man normalt lægger highlight, på kindbenene, brynsbenet, den inderste øjenkrog, ned ad næsen og på amorbuen. Alt dette gøres for at få glød i huden og få de steder til at virke fremtrædne. Dette produkt er ikke fra Danmark, men ville koste omkring 130 kr hvilket virker som en standart for produkter som disse. 



Dette er A-dermas exomega D.E.F.I creme som er virkelig fugtgivende og er ikke tilsat parfume. Prøven er desværre meget lille, men den bruges til meget tør hud så hvis du er en af dem der får tørre pletter eller bare tørre hænder er denne perfekt. En fuldstørrelse på 200 ml vil koste dig 170 kr. Den kan købes på apoteket, derfor er det ikke overraskende at den er lidt dyrere.  



Matas fugtmaske fra deres naturlinje har en behagelig duft og virker rimelig godt. Jeg bryder mig dog stadig ikke rigtigt om fugtmasker for jeg synes ikke mit ansigt tager imod fugten. En fuldstørrelse koster 90 kr. 




Denne mascarra fra max factor er fantastisk. Jeg har prøvet den i den sorte emballage og denne her er mindst ligeså god. Den separerer vipperne rigtigt flot, giver fylde og holder vipperne buede. Det er dog ikke noget jeg har et problem med men den er bare virkelig god! Den koster 140 kr i matas men max factors mascarra'er fra the false lash linje er det værd. 




Det næste er Gosh's Intense lip colour som er en lipgloss med samme intensitet som en læbestift. Den har indbygget spejl og lys og det er alt sammen meget smart, men det er ikke noget jeg synes er vigtigt. Farven er rigtig fin, men den er lidt klistret på læberne, hvilket jeg ikke er helt vild med, men stickyness betyder at den holder længere på læberne. Denne koster 90 kr hvilket jeg synes er en helt fair pris. 


Det sidste produkt er denne parfumeprøve fra Gucci med navnet Flora. Vi har tidligere fået den lyserøde udgave af flora og den kunne jeg rigtig godt lide. Denne synes jeg virker lidt for moden til mig. Den er rigtig fin og blomstret i duften, men den dufter som noget min mor ville bruge, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting! Det er bare ikke noget for mig.
En størrelse på 30 ml koster 435 kr.


Det her er en rabat kode til Chanti.dk på 25%. Jeg har endnu ikke været inde og se på deres udvalg men jeg har på fornemmelsen den nok skal blive brugt.


Det sidste er til og fra kort fordi det jo var ved at være jul. Jeg synes dog slet ikke de var særlig pæne og brugte dem slet ikke, men det er da meget rart at få nogle. 


Alt i alt var det kun fugtmasken jeg slet ikke brød mig om. Værdien af denne æske er på 388 kr uden alle de små prøver så jeg vil bestemt mene man får noget for de 139 kr man betaler for den. Jeg er glad for denne box og næste indlæg kommer til at handle om Decembers box som kom omkring d. 19 eller 20. december. Lige til tiden til at bruge lækkerierne inden jul og nytår!

30. december 2014

Black Friday Shopping!

Jeg ved godt jeg skrev at jeg ville lave et indlæg omkring min praktik, men jeg kom til at tænke på der nok ikke er ret mange der synes det ville være super spændende. Derfor dropper jeg indlægget.

En anden lille update er at jeg er begyndt at træne igen. Jeg stoppede med at træne omkring april/maj måned fordi min læge sagde mine knæ var blevet overbelastet og at jeg derfor burde holde en pause. Jeg stoppede måske ikke helt for der var stadig en fodboldkamp en gang i mellem, men ellers stoppede jeg med at belaste mine knæ med squats, lunges osv. Men for omkring 3 uger siden blev det jo december og selvom jeg sagde til mig selv at jeg ville tage med til alle træninger er der ting der har holdt mig tilbage. Det gik meget godt i starten men jeg fandt hurtigt ud af at min kondi var styrt dykket så jeg havde svært ved at følge med når der blev løbet. Derudover gør mine knæ stadig ondt og ja, det er begge knæ, men heldigvis aldrig samtidig. De gør også ondt noglegange når jeg bare løber så de er muligvis blevet værre og jeg er ikke helt sikker på det er en overbelastning mere. Mit eneste trick er varmecreme, men jeg glemmer det bare hver gang. Og der var også noget med dovenskab der spillede ind, men det synes jeg ikke vi skal komme yderligere ind på. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke har lyst eller sådan, men man mister bare lidt modet når man ved at der er en masse løb og at det ikke er særlig behageligt at løbe for mine knæ., Derfor har jeg og et par veninder aftalt at vi fra januar begynder til pole dancing inde omkring skolen og vi var til en prøvetime her i sidste uge. Det var virkelig sjovt, tiden gik hurtigt og det var faktisk også lidt hårdt da det er nogle nye muskelgrupper man bruger. Det er dog også en helt anden træningsmetode hvor man får mere tynde, feminine muskler end man får store muskler som crossfit opbygger. Man bruger meget sin egen vægt, en masse stræk og dans til at komme i form og jeg glæder mig så meget til at prøve en masse forskellige hold de har derinde! Skal ihvertfald prøve styrke holdet, stræk holdet, pole holdende og måske også chair dance holdet! Det bliver så fedt!!

Nu til dette indlæg. Jeg tog på black friday udsalg og købte et par ting og selvom jeg ikke vil indrømme det var det måske ikke det hele der var på udsalg..


Jeg var et smut i Bilka, hvor man kan få ELF produkter rigtig billigt og der er altid et eller andet man kan bruge såå...


Det første jeg købte var en blush, men det er i virkeligheden en highlighter til en masse glød i ansigtet. Jeg ville ihvertfald ikke bruge en helt hvid blush...


Jeg har været lidt hurtig til at tage billederne så de er slørrede og ikke ret gode.. Men her er en lille swatch. Når den fordeles på huden er det bare en let glimmer og slet ikke hvid i farven.



Det næste er et øjenbrynssæt. Dette indeholder en pudder og en voks med farve. Det går utroligt hurtigt når man fylder sine bryn ind med pudder og det giver også et dejligt naturligt look. Voksen kan bruges når man har nogle uregerlige hår der bare ikke vil sidde som de skal.


Jeg har købt den i farven Ash som jeg synes passer bedst til blondiner, da det er en kold og meget lys brun. Det kan let se dumt ud at have en meget rød tone i brynene hvis ens hårfarve er kold-tonet.


Det næste er en mat læbestift i farven tea rose. Jeg havde håbet den ville være god som en nude farve og det er den vel til dels også, jeg er måske bare ikke helt vant til at se mine læber med den farve



Jeg tror snart jeg har nok børster, men man kan altså altid bruge en helt basic øjenskyggebørste.


Deres øjenskyggeprimer er noget jeg vender tilbage til igen og igen. Den får øjenskyggerne til at holde super længe på øjenlåget uden at den samler sig underligt i linjerne på øjenlåget.
Deres brow og lash gel er vildt god og holder brynene lige hvor de skal være. Til gengæld er man nødt til at børste den igennem med en ren spooliebørste for at de ikke bliver helt crunchy. Nobody wants crunchy brows! Alle produkterne fra ELF koster omkring 20 kr :)



Det sidste jeg købte var noget tøj. Nemlig denne flotte peblum bluse fra Gina Tricot som var 50% nedsat og så købte jeg nogle korte træningsshorts og en sportsbh til 25% af prisen. Shortsene er vildt gode til når jeg skal begynde til pole og blusen er bare så fin! Jeg har allerede haft den på flere gange og elsker den!