Jeg prøver selv på at blive bedre til at være ligeglad. Hvorfor? Fordi jeg ikke vil lade mig styre af, hvad jeg tror andre tænker om mig. Hvad mener jeg så med det? For eksempel tog jeg mig selv i morges i at tænke: Det bliver varmt i dag, så jeg tager korte træningsbukser på når jeg skal op og træne. Og lige bagefter tænkte jeg åh nej vent.. Jeg har jo ikke barberet ben, så det kan jeg ikke.. Jeg endte med ikke at få skiftet bukserne i tasken ud og kom først i tanke om det da jeg stod og klædte om. På det tidspunkt var valget enten at tage hjem igen, eller træne i det jeg har med. Jeg valgte det sidste og overbeviste mig selv om at der sgu nok ikke var nogen der kiggede på mine ubarberede ben. Det meste af træningen tænkte jeg dog på det alligevel når andre trænede tæt på mig Kan de mon se det? Synes de det er klamt/forkert at jeg har korte bukser på når nu jeg ikke har barberet ben? Jeg kom ret hurtigt fra det igen da jeg huskede at de bukser jeg havde valgt var gennemsigtige. Alt hvad der gik igennem mit hoved var nu fuck hvor er det pinligt. Hvordan vender jeg mig sådan at der ikke er nogle der kan se det? Her begyndte jeg så at overbevise mig om at sådan noget sker for alle og at træningsbukser generelt bare er dårlige når det kommer til gennemsigtighed - det er de fleste af mine ihvertfald! Jeg begyndte faktisk at tænke på at jeg selv er glad for min krop, jeg synes jeg har en flot bagdel og der så bare er lidt godt at se på mens jeg lige squatter lidt.
Det jeg prøver at sige med det her er: Alle bliver usikre på sig selv og på om man er god nok. Selvom jeg prøver at udstråle selvsikkerhed og at jeg føler mig smuk og lækker, så er der en lille del af mig selv som altid vil tvivle på om jeg nu også ser godt ud og om jeg kan tillade mig at udstråle selvtillid og selvsikkerhed når jeg i virkeligheden ikke helt er det.
Det er noget jeg prøver at arbejde på, som i nok også kan læse jer frem til i historien ovenover. Jeg gider ikke at skulle overveje hvad alle andre tænker om mig inden jeg gør noget. Jeg øver mig rigtig meget i at være ligeglad og tænke fuck hvad andre tænker om mig. Jeg er ret god til det når jeg er fuld. Her ryger hæmningerne lettere og jeg har let ved at føle mig lækker og danse og lave noget der eventuelt kunne gøre mig flov i ædru tilstand. Det er det der tiltaler mange ved at være fuld. Men jeg skal virkelig være bedre til at kunne gøre sådan nogle ting, selvom jeg er pinligt ædru. Det kommer måske til at ændre på hvordan folk jeg ikke kender tænker om mig, men jeg ved at mine venner stadig vil tænke det samme om mig og jeg ved at de stadig kan lide mig.
Man skal huske på at selvom der måske er nogle der ikke kan lide den måde du opfører dig på, så har du venner og familie der kan lide sig ligesom du er. For du er god nok ligesom du er, og du er smuk og lækker og fantastisk og du behøver SLET ikke at ændre på dig selv, bare fordi der er nogle der ikke kan lide dig! Hvis de ikke kan lide dig, er det deres problem og ikke dit! Elsk dig selv og din krop, selvom det kan være svært en gang i mellem. DU ER GOD NOK!♡♡
