10. september 2015

Augusts Goodiebox

Så nåde vi til augusts goodiebox som kom i en meget fin lyserød æske. 




 Boxens tema er "Handbag essentials" hvilket betyder at boksen indeholder ting der er lige til at smide i håndtasken og tage med overalt.


Det første item var denne pakke läkerol med jordbær og lime smag. De er okay, men jeg synes ikke de hører til i en beautybox. De koster 12 kr ca.


Det næste item er v6 tyggegummi. Denne pakke er med spearmint og så lover den at gøre dine tænder mere hvide. Igen er jeg ikke meget for 'snacks' i min beautybox. Pakken koster 8 kr


En deo er måske ikke lige hvad jeg ville have i min håndtaske, Jeg havde gået efter en parfume. Men denne deo er okay. Det er en lille størrelse fra Nivea som lover ikke at plette hverken sort eller hvidt tøj. Jeg er dog ikke ret meget til roll-on deodoranter fordi jeg føler at jeg bare kører sved ned i den.. En fullsize på 250 ml koster 35 kr.





De næste produkter er en skrå børste og en øjenbrynspudder. Pudderen er i farven Holl og den og børsten kommer fra mærket Emite Make up. Den er lidt mørk til mine ret mørke bryn og som i kan se gik den i stykker kort tid efter jeg havde åbnet boxen uden at jeg havde tabt den. Jeg kunne heldigvis presse den sammen igen så den er god som ny, men denne pudder er meget porøs. Den er meget blød i konsistensen og der er en del fall-out når man anvender den, men den kan et eller andet med mine bryn. De kommer bare til at se perfekte ud. Pudderen koster 165 kr. Penslen er lidt kort i håndtaget men god i selve hårene. Den fungerer rigtig godt og er hverken for lille eller for stor. Penslen koster 150 kr. 


Det næste produkt er denne Me Me Me Lip Glide pencil i farven Playfull Peach. Jeg synes ikke den er pæn til min hudfarve så det bliver altså nok en bytter. Den koster 80 kr


Det næst sidste er denne Garnier BB cream i deres originale formel. Jeg synes den er okay, som en hver anden bb cream, men den ender med at se lidt for skinnende ud på mit ansigt. Jeg kan bedre lide deres version til olieret hud. Den er mere lind i konsistensen og ikke nær så fugtgivende. En fuld størrelse koster 90 kr for 50 ml


Det sidste produkt er denne Naobay Orange juice hand cream. Normalt bryder jeg mig bestemt ikke om citrus dufte i mine cremer, men denne her er bedre. Jeg ved ikke helt hvad det er men denne her kan jeg faktisk godt lide! Det er nok første gang det er sket. Den koster 100 kr for 100 ml.


Jeg var ikke super glad for denne box. Den var okay. Den havde en værdi på 515 kr uden de små produkter, så det er en god nok værdi men det er bare ikke min favorit box. Vi må håbe at september er mere mig. 

3. september 2015

Julis Goodiebox

Julis goodiebox kom mens jeg var på langelandsfestivalen og jeg havde derfor ikke mulighed for at afprøve produkterne før jeg kom hjem. Men lad os tage et kig på dem nu hvor jeg har fået leget med dem.



Boxen hedder 'Adventure Coming Up' og er en startpakke til eventyr og sommerdage. 

Det første jeg hiver frem er et produkt jeg allerde ved at jeg elsker. Det er nemlig Garniers Micellar cleansing water, som er en rensevand der virker helt vildt godt. Jeg er så vild med den at jeg allerede er på min anden flaske af 400 ml. Den fjerner alt makeup perfekt og uden at gnide på øjnene eller andre steder. Det er dejligt med et enkelt produkt som bare fjerner alt, den har også fjernet vandfast mascara! Den koster kun 70 kr for 400 ml og man kan finde den i dagligvarer butikker og matas.

Det næste produkt er endnu en solcreme men dette er mere min type. Det er en spray fra Piz Buin og det er deres instant glow solspray med spf 15. Denne solcreme er tilføjet lidt farve når man sprayer den på men det jeg rigtig godt kan lide er at den har lidt glimmer i sig. Det er helt fint glimmer og det er ikke noget man ligger mærke til når man påfører den. Jeg så det først efter et par timer i solen og jeg synes bare det var så fint. Sådan en spray koster 135 kr og jeg tror man kan købe den i matas.

Det næste produkt er en dyr lille sag. Det er nemlig en color bug fra Kevin Murphy. Det er i princippet bare hårkridt i en plastic holder og jeg fik den i lilla. Man kan få dem i alle mulige farver, bl.a. pink, neon gul, orange, hvid og shimmer. Det sætter sig ret godt i håret og vaskes let ud ved hårvask. Det er dog noget der farver en del i badet! Det er lidt irriterende at håret bliver en smule klistret at røre ved efter påførsel og jeg er en af dem der godt kan lide at røre ved mit hår. Derudover så smitter det ret meget af på bluser, håndklæder og fingre når det påføres. Det gav også mine spidser udseendet af at være meget slidte hvilket ikke er så slemt normalt. Men det var da sjovt og festligt! Sådan en lille ting koster 158 kr.





Så har goodiebox givet os endnu en Teeez blush i farven 402 Sun Kissed. Jeg vil dog mere kalde det for en bronzer. Den skal bruges med let hånd ellers efterlader den en del shimmer på ansigtet. Den er nemlig fyldt med shine! Jeg synes den er pæn hvis man kan finde ud af at kontrollere den. Den koster 189 kr.


Så har vi fået en læbepomade med som er organisk og naturlig. Den er okay men dufter rigtig meget, så hvis man ikke er til det er den ikke noget for dig. Det er altid rart med en læbepomade og jeg er en af dem der altid har en med mig for at undgå tørre læber, da jeg simpelthen ikke kan klare den fornemmelse. Den koster 30 kr, hvilket er ret dyrt for en enkelt læbepomade.

Det sidste er en prøve på palmolives Feel Glamorous shower scrub. Jeg har ikke prøvet denne i badet men har lige kørt den mellem mine fingre og jeg synes ikke der er nok skrubbekorn i til at være effektiv når nu det er en body scrub, men den er heldigvis ikke dyr! Den koster 22 kr for 250 ml.

Jeg vil kalde denne box for en succes. Jeg var glad for størstedelen af produkterne og værdien kom helt op på 512 kr uden de små produkter. Man får altså noget for pengene i de her boxe og jeg er vild med det!

Junis Goodiebox

Så blev det tid til endnu et indlæg om goodiebox. Ja jeg er totalt bagud, for jeg mangler stadig at skrive om 2 boxe og der kommer vist snart endnu en ind ad døren. Totalt dårlig blogger, men sådan er det når man går på sommerferie som hovedsageligt består af festivaler uden wifi. 


Temaet for junis goodiebox er beach babe og den indeholder derved produkter man kan bruge når man skal ligge på stranden. 

Det første produkt er denne Mayawater Facial Mist. Min er med økologisk hvid te og den virkede egentlig okay i starten selvom jeg ikke var vild med duften. Nu synes jeg den er møg dårlig, for da jeg brugte den sidst efterlod den hvide pletter eller skjolder over hele mit ansigt og min makeup. Ikke særlig fedt når man får at vide at man sagtens kan bruge den som en setting spray. Jeg kunne dog godt lide at det er en vedvarende spray funktion. Dette produkt koster ca 250 kr.. Wow..

Det næste produkt er vist noget vi alle kender! (Ihvertfald hvis man er af hunkøn.) Det er nemlig en prøvestørrelse af Benefit's They're Real! Mascarra. Jeg synes det er en god mascara men det er bestemt ikke noget jeg vil betale fuld pris for. Den giver ikke den ønskede volume til mine vipper, jeg synes mere den gav længde. En fuld størrelse koster 210 kr og sådan en lille størrelse koster 80 kr i Sephora. 


En solcreme er selvfølgelig selvskrevet til sådan en box! Denne er fra êtrebelle og den koster ca 99 kr for 75 ml. Der står at denne sagtens kan bruges i ansigtet uden at fedte men den påstand vil jeg sige er forkert for da jeg gjorde det fik jeg bumser af det. 

Det sidste 'rigtige' produkt er denne Instablur fra The Body Shop. Endnu et af disse produkter der lover at holde huden mat og mindske synlige porer og urenheder. De lover også at din makeup skulle holde længere, det er nemlig hvad man kalder for en primer. Jeg må indrømme at jeg ikke har fået brugt denne så meget men de gange jeg har prøvet den synes jeg den har mindet meget om Garniers version som hedder 5 second blur. The body shops version koster 185 kr. 

Det sidste der er i boksen vil jeg ikke kalde et produkt, det er mere bare for sjov. Jeg synes desværre at jeg fik en ret ubrugelig udgave af disse metal tattoo stickers men det var noget der var rigtig meget på mode lige da vi fik dem, alle de kendte brugte dem. Jeg prøvede et af korsene på en overflade jeg mente ikke fik så meget slid for at se hvor længe de blev på men denne tattoo holdte kun et par timer. De koster 50 kr arket.


Alt i alt var denne box nok egentlig et miss for mig. Jeg synes ikke rigtigt jeg kunne lide mange af produkterne men solcreme, mascara og prime kan man jo altid bruge. Om de så virker som de lover er noget helt andet. Tilgengæld er værdien af denne box helt over min forventning. Værdien er nemlig 565 kr. Alt denne for den lille sum af 159 kr.