Viser opslag med etiketten beautybox. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten beautybox. Vis alle opslag

1. juli 2016

Majs goodiebox

Jeg har valgt at springe aprils goodiebox over da jeg var dybt skuffet over den. Der er kun 3 produkter jeg har beholdt, hvilket siger lidt om det. Det var en boks uden parabener, parfume og tilsætningsstoffer, hvilket er fint nok men jeg er ikke fan. Parabener hjælper produkter med at holde længere og kan være helt ufarligt. De produkter jeg prøvede var dårlige og resten er blevet byttet væk eller smidt ud. Den var IKKE pengene værd. Man har muligheden for at sende boksen tilbage, men kun hvis man ikke har prøvet produkterne og jeg synes ikke man kan danne en mening uden det..

Nu til Majs goodiebox! Billederne er lånt af Goodiebox, da jeg ikke har fået taget mine egne.
Det første produkt er denne Être belle Caviar eye roll on, Denne skulle fjerne hævelse i øjenområderne og friske dem op. Derudover har den også små guldflager i sig. Denne er okay. Intet dårligt at sige om den, Den koster 150 kr

Det næste produkt er denne Garnier Respons Body Dry Oil. Den er super lækker, nem at bruge med spray funktionen og den tørrer ret hurtigt ind. Den dufter også dejligt. Den er til meget tør hud, hvilket jeg ikke vil sige at jeg har, men jeg har da tør hud, for jeg glemmer at bruge fugtighedscreme.. Denne koster 50 kr for 150 ml.


Det næste er denne Mesauda Milano neglelaksfjerner. Den koster 60 kr og den er fin. Den virker. Jeg vil dog ikke anbefale at have den med på et fly som goodiebox anbefaler. Der var mange der havde neglelaksfjerner i hele deres boks, da de modtog den.

Det næste produkt er denne læbestift fra Nicka K. Jeg fik en rigtig flot rød farve og hvis man kender mig, så ved man at jeg elsker mine røde læbestifter. Denne var super let at påføre, blød og lækker. Den koster 75 kr.

Det næste produkt er denne Parfume Pod Atomizer. En super smart lille ting lige til tasken. Man fylder den bare op med sin yndlingsparfume og så er man klar til at tage afsted uden at slæbe rundt på tunge parfumeflasker. Denne koster 85 kr.

De næste produkter er Dove Advanced Hair Series Fugtgivende shampoo og balsam til tørt hår. Jeg har ikke prøvet disse men de har en meget fin størrelse til en festival på en uges tid. Vi fik nogle lignende sidste år i samme størrelse, og dem havde jeg med til Roskilde. Jeg kan dog ikke huske om jeg har brugt det hele..? De koster 50 kr stykket i fuld størrelse.

Det næst sidste produkt var en prøve på to compeed vabelplastre. Disse er super dyre når man selv køber dem så det er fint man lige får et par stykker med i sin goodiebox. Vi kender dem alle sammen, de virker godt, fjerner smerter og hjælper med at hele. En pakke med 5 koster 60 kr.

Det sidste produkt er også til fødderne, det er nemlig disse deep repair foot socks fra Iroha. Dem har jeg heller ikke prøvet endnu, men planlægger at gøre det inden jeg tager på ferie. Disse koster 50 kr.

Det er rimeligt forståeligt at værdien i denne boks ikke er så høj, for vi har jo lige fået en boks til 900 kr. Denne boks har en værdi på 470 kr, hvilket er rigtig fint. 

Marts Goodiebox

Jeg er virkelig langt bagud med de her bokse.. Måske skulle jeg bare lade være med at lave det her indlæg og så skrive indlæg når jeg har noget interessant at sige? Hmm.. Der er ihvertfald alt for meget arbejde i at prøve at følge med de her bokse, for jeg skal jo også nå at danne et indtryk af produkterne inden jeg laver indlægget.



Denne boks er goodieboxes nomineringer til deres egen pris ved Danish Beauty awards. Derfor er det også nogle kvalitets produkter. 


Vi starter med Ecookings Multibalm. Det er en fugtgivende balsam som kan bruges til alt mellem himmel og jord. Tørre læber, neglebånd, spaltede spidser, tørre pletter, rifter og sår. Den er nemlig også helende. Det eneste jeg ikke bryder mig om ved denne balsam er at den smager og lugter ikke så godt, men det er ikke værre end Elizabeth Ardens Eight Hour Creme, så jeg kan leve med det. Den virker rigtig fint, men er lidt uhygiejnisk med at man skal putte fingrene ned i det. Denne er 30 ml, som koster 99 kr. Man kan også få 75 ml for 160 kr.

Det næste er Maria Nila Luminous Colour Masque til håret. Denne dufter fantastisk og får mit hår til at føles lækkert og blødt. Denne er 250 ml og koster 219 kr. 


Så har vi GOSH Defining Brow Gel i en meget mørk farve i forhold til hvad jeg har sagt min hårfarve er men okay.. Den er super nem at bruge og giver en fin farve der ikke farver helt vildt, så den mørke farve gør faktisk ikke så meget. Når man er blond bør man tage en farve der er 3 nuancer mørkere end din hårfarve og når man er brunette bør man tage en farve der er 3 nuancer lysere end din hårfarve når man fylder sine bryn ud, ellers kan det se meget underligt ud. Denne koster 80 kr og holder fint brynene på plads.

Det næste produkt er denne The Body Shop Honet Bronze Tinted Leg Mist. Altså en spray til dine ben med farve. Den ser ret mørk ud, men det er den ikke når den bliver blendet ind i huden. Goodiebox anbefaler at man bruger en selvbruner handske til at påføre denne, men da den bare kan vaskes af ville jeg bare bruge hænderne, for jeg synes at handskerne suger for meget af produktet. Denne kan selvfølgelig også bruges på andet end benene. Denne er 125 ml og den koster 185 kr


Det næst sidste produkt er denne JorgObé White Tea Balancing Cream. Den er super lækker på huden, ligger rigtig fint under makeup og dufter godt. Det eneste minus er nok at der ikke er SPF i, men ellers er den rigtig god! Denne er 50 ml og koster 168 kr

Det sidste produkt er denne Micellar water fra Karmameju. Jeg har masser af micellar waters fra andre mærker som jeg godt kan lide og som er billigere, derfor har jeg byttet denne væk. Jeg har ikke prøvet den heller. Den koster 149 kr. 

Denne bosk var SUPER lækker med produkter for 900 kr! Helt fantastisk værdi for pengene. 

13. marts 2016

Januars Goodiebox

Så blev det tid til Januars Goodiebox.


Temaet for denne boks var Refresh, Reboot, Repeat. Hvad det indebærer er lidt et mysterium, men de mener vist at man skal reboote sit liv i indgangen af det nye år. 


Det første jeg tog op var denne Carmex læbepomade. Et produkt vi har modtaget før.. Som jeg fandt ud af jeg ikke kunne tåle. Mine læber reagerede med en masse små og smertefulde blærer så jeg vil ikke tage chancen og prøve den igen. Den koster 30 kr, hvis man tør give sig i kast med den.

Det næste produkt er denne ansigtsolie og hold nu op.. Den er fra Isang og er økologisk. Jeg er godt klar over at bare fordi ting er økologiske så behøver de ikke at lugte dårligt, men denne gang bekræftede produktet min teori. For denne her olie dufter ikke, den lugter.. Jeg kan godt bruge den men det er ikke en ret behagelig lugt. Den skulle dufte af Ylang ylang. Og olien er meget orange i det, så jeg var lidt bange for den ville efterlade farve på min hud, hvilket den heldigvis ikke gjorde. Den koster 105 kr.


Vi modtog en bronzer fra Emite Makeup, et mærke vi har modtaget før. Denne er i farven SUNF hvilket passer rigtig fint til min lyse hudtone. Den er hverken for orange eller for mørk. Og så er den rigtig lækker at blende ud. Den koster 250 kr

Så fik vi hvad jeg vil kalde en müsli bar fra mærket nu3. Den er også økologisk, men jeg har ikke smagt på den. Den så ikke ret appetitlig ud. Sådan en koster 15 kr. 

Så var der en håndcreme fra Sanex. Det er fra deres nye Atopicare linje som er til irriteret og ekstra tør hud, hvilket jeg ikke mener at jeg lider af. Og jeg har rigeligt med håndcreme, men nu må vi se om jeg får den brugt. Der er utroligt meget parfume i og når den skal anvendes til hud der reagerer pga hudpleje, er parfume nok ikke lige det bedste at putte i! Den koster 33 kr

Så fik vi en stof indkøbspose fra loqi, som er meget smart, men jeg ved ikke rigtigt om jeg får den brugt. Jeg er en af dem der altid glemmer at have poser med mig, også selvom det er sådan nogle smarte nogle man kan putte i tasken eller stofposer, så jeg ender altid med at købe en.. Penge ud af vinduet og plastik til at forurene jorden.. Sorry.. Jeg synes den er fin. Den koster 75 kr

Til sidst har vi denne øjenolie fra omoi! Det er et anti age produkt og selvom man kun er 21, kan man godt begynde at bruge anti age produkter. Det er aldrig for tidligt at forebygge! Det er dog lidt underligt at putte olie under og på mine øjenlåg. Sådan en koster 280 kr.

Jeg vil sige at jeg var godt tilfreds med denne måneds boks. Mange af tingene kunne jeg bruge. Værdien på boksen er 788 tror jeg nok, og hvis jeg har regnet rigtigt, så er det rigtig god værdi for pengene! 

Decembers goodiebox

Jeg er kommet langt bagud igen, men der har været eksamen og praktik der holder mig optaget, så jeg får desværre ikke blogget så meget som jeg gerne ville.


Denne måned var boksen lavet i samarbejde med Chri Chri, også kendt som Christiane Schaumburg-Müllers firma. Det er altså produkter hun godt kan lide og bruger selv.


Det første jeg så var dette ståltråds hårbånd fra Petite Affaire. Det er et navy blåt hårbånd som ikke behøver knuder, for der er ståltråd i som holder formen. Jeg har ikke brugt dette, da det ikke er ret behageligt, men det er heller ikke rigtigt mig at bruge sådan nogle hårbånd. Det koster 69 kr.

Det næste jeg tog op af boksen er denne Biocleanse Multi-action face toner fra Estelle og Thild. Jeg  bruger generelt bare ikke toner, så jeg har valgt at bytte denne væk. Den koster 175 og man får omkring 175 ml.

Så fik vi to the breve og det er jeg ret træt af for at være ærlig. Jeg kan ikke lide chai the og jeg vil ikke have sådan noget i min goodiebox. Det er spild af mine penge.. En pakke af disse thebreve koster 30 kr

Så er der denne Wella Luxe oil. Det er en hårolie der skal reparere slidte spidser og den dufter fantastisk. Derudover er den også rigtig lækker i håret. Den indeholder argan-, mandel- og jojobaolie som virkelig går håret blødt og lækkert at se på. Den koster 129 kr 

Så fik vi en Body Shop limited edition frosted plum boy butter. Det er en lille størrelse, hvilket jeg er glad for, for duften er meget sød og den er næsten for meget. Jeg mener at sådan en størrelse koster omkring en 50'er og den fugter jo fint huden. 


Det sidste produkt er disse Tromborg lipglosses. Jeg hader indpakningen af dem, det ligner lege makeup man havde da man var lille og farverne er ikke noget specielt. Lidt ærgerligt at det ikke er bedre når nu tromborg har et rygte for at være luxuriøst. Sådan en quad koster 230 kr hvilket jeg synes er dyrt.. 


Alt i alt var denne boks lidt et flop og så lige op til juletid. Ikke ligefrem den julegave fra Goodiebox man havde håbet på. Jeg havde håbet det var med lækre ting man kunne bruge til nytår og julefrokoster, men nej.. Boksens værdi er 603 kr uden prøver osv, hvilket jo er rigtig lækkert, jeg ville bare ønske at tingene havde ramt min smag.

3. januar 2016

Novembers Goodiebox

Jeg undskylder på forhånd for de mørke billeder. De så okay ud da jeg tog dem men på telefonen gjorde dem åbenbart mørkere end de var originalt. 

 
Denne måneds tema er Getting Ready With Goodiebox. Denne boks er til når du skal gøre dig klar til de fester man nu en gang skal til på denne årstid, som fx. julefrokoster. Der vil være lidt med glimmer, noget til ansigtet, håret og håndtasken.

Det første produkt er denne fullsize DM Skincare Pure 24 Gold Shimmer Body Soufflé moisturizing body cream. Det er altså en fugtighedscreme med glimmer i. Og det må man sige det er. Desværre bliver det meste af glimmeret dog siddende på hånden man smører cremen ud med og ikke på huden hvor cremen bliver påført. Derfor har jeg valgt at bytte denne væk. Desuden har jeg allerede et lignende produkt fra DKNY og jegkan bedre lide duften på deres produkt. Værdien af denne creme er 300 kr for 75 ml.

Det næste produkt er en deluxe prøve fra Lernberger & Stafsing Dryclean. Det er en blanding af en dry shampoo og en texturizing spray. Denne efterlader så meget produkt i håret at det næsten er ubehageligt at bruge den. Desuden så kommer mit hår til at føles meget tørt og jeg bryder mig ikke rigtigt om den følelse, så måske brugte jeg bare for meget af den. Den koster 100 kr for 80 ml.

Det næste produkt er denne Youth Lab CC Complete Cream prøve. Denne matchede overhovedet ikke min hudfarve og jeg kan derfor ikke bruge denne til noget. Den har utroligt meget dækkeevne af en CC cream at være så jeg kan på ingen måde få den til at fungere på mig, jeg bliver bare orange i ansigtet - ikke kønt! Denne bliver derfor også byttet væk. 50 ml af dette produkt koster 220 kr.

 
Det næste produkt er denne neglelak fra Mesauda i farve nr 50. Vi har fået neglelak fra dette mærke før og de holder som alle andre neglelakker på mig - altså et par dage. Jeg kan godt lide denne farve så den skal jeg nok få brugt en del. Denne koster 50 kr.

 
Det næste produkt er også fullsize. Dette er fra Marsk og det er deres mineral øjenskygge i farven Foiled Again. Dette er et rigtig flot pigment og er meget fint malet. Denne koster 150 kr.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen - jeg synes det er irriterende at få sådan nogle ting her i min goodiebox. Hvis jeg vil have tic tac så køber jeg dem selv. Det er bare de helt normale med mint smag og de koster 8 kr.. Tak Goodiebox..

Det sidste produkt kommer fra Rapunzel of Sweden, hvilket er et hår extensions mærke. Disse elastikker er specielt lavet for netop at undgå at slide på håret men som samtidig giver fantastisk hold. Disse elastikker er perfekte! De koster 20 kr.

Der var en lille bonus ting med i denne boks og det var en rabat kode på den næste smartbox man købte, så man kunne købe en til en julegave, men koden er vist udløbet nu. Jeg synes denne boks var præget en del af prøvestørrelser og andre ting jeg ikke var tilfreds med. Derfor var denne boks lidt en fail. Boksens fulde værdi er 528 kr men det er kun pga den body lotion med guld glimmer i, for den koster abnormt meget.