1. juli 2016

Marts Goodiebox

Jeg er virkelig langt bagud med de her bokse.. Måske skulle jeg bare lade være med at lave det her indlæg og så skrive indlæg når jeg har noget interessant at sige? Hmm.. Der er ihvertfald alt for meget arbejde i at prøve at følge med de her bokse, for jeg skal jo også nå at danne et indtryk af produkterne inden jeg laver indlægget.



Denne boks er goodieboxes nomineringer til deres egen pris ved Danish Beauty awards. Derfor er det også nogle kvalitets produkter. 


Vi starter med Ecookings Multibalm. Det er en fugtgivende balsam som kan bruges til alt mellem himmel og jord. Tørre læber, neglebånd, spaltede spidser, tørre pletter, rifter og sår. Den er nemlig også helende. Det eneste jeg ikke bryder mig om ved denne balsam er at den smager og lugter ikke så godt, men det er ikke værre end Elizabeth Ardens Eight Hour Creme, så jeg kan leve med det. Den virker rigtig fint, men er lidt uhygiejnisk med at man skal putte fingrene ned i det. Denne er 30 ml, som koster 99 kr. Man kan også få 75 ml for 160 kr.

Det næste er Maria Nila Luminous Colour Masque til håret. Denne dufter fantastisk og får mit hår til at føles lækkert og blødt. Denne er 250 ml og koster 219 kr. 


Så har vi GOSH Defining Brow Gel i en meget mørk farve i forhold til hvad jeg har sagt min hårfarve er men okay.. Den er super nem at bruge og giver en fin farve der ikke farver helt vildt, så den mørke farve gør faktisk ikke så meget. Når man er blond bør man tage en farve der er 3 nuancer mørkere end din hårfarve og når man er brunette bør man tage en farve der er 3 nuancer lysere end din hårfarve når man fylder sine bryn ud, ellers kan det se meget underligt ud. Denne koster 80 kr og holder fint brynene på plads.

Det næste produkt er denne The Body Shop Honet Bronze Tinted Leg Mist. Altså en spray til dine ben med farve. Den ser ret mørk ud, men det er den ikke når den bliver blendet ind i huden. Goodiebox anbefaler at man bruger en selvbruner handske til at påføre denne, men da den bare kan vaskes af ville jeg bare bruge hænderne, for jeg synes at handskerne suger for meget af produktet. Denne kan selvfølgelig også bruges på andet end benene. Denne er 125 ml og den koster 185 kr


Det næst sidste produkt er denne JorgObé White Tea Balancing Cream. Den er super lækker på huden, ligger rigtig fint under makeup og dufter godt. Det eneste minus er nok at der ikke er SPF i, men ellers er den rigtig god! Denne er 50 ml og koster 168 kr

Det sidste produkt er denne Micellar water fra Karmameju. Jeg har masser af micellar waters fra andre mærker som jeg godt kan lide og som er billigere, derfor har jeg byttet denne væk. Jeg har ikke prøvet den heller. Den koster 149 kr. 

Denne bosk var SUPER lækker med produkter for 900 kr! Helt fantastisk værdi for pengene. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar