3. januar 2016

Novembers Goodiebox

Jeg undskylder på forhånd for de mørke billeder. De så okay ud da jeg tog dem men på telefonen gjorde dem åbenbart mørkere end de var originalt. 

 
Denne måneds tema er Getting Ready With Goodiebox. Denne boks er til når du skal gøre dig klar til de fester man nu en gang skal til på denne årstid, som fx. julefrokoster. Der vil være lidt med glimmer, noget til ansigtet, håret og håndtasken.

Det første produkt er denne fullsize DM Skincare Pure 24 Gold Shimmer Body Soufflé moisturizing body cream. Det er altså en fugtighedscreme med glimmer i. Og det må man sige det er. Desværre bliver det meste af glimmeret dog siddende på hånden man smører cremen ud med og ikke på huden hvor cremen bliver påført. Derfor har jeg valgt at bytte denne væk. Desuden har jeg allerede et lignende produkt fra DKNY og jegkan bedre lide duften på deres produkt. Værdien af denne creme er 300 kr for 75 ml.

Det næste produkt er en deluxe prøve fra Lernberger & Stafsing Dryclean. Det er en blanding af en dry shampoo og en texturizing spray. Denne efterlader så meget produkt i håret at det næsten er ubehageligt at bruge den. Desuden så kommer mit hår til at føles meget tørt og jeg bryder mig ikke rigtigt om den følelse, så måske brugte jeg bare for meget af den. Den koster 100 kr for 80 ml.

Det næste produkt er denne Youth Lab CC Complete Cream prøve. Denne matchede overhovedet ikke min hudfarve og jeg kan derfor ikke bruge denne til noget. Den har utroligt meget dækkeevne af en CC cream at være så jeg kan på ingen måde få den til at fungere på mig, jeg bliver bare orange i ansigtet - ikke kønt! Denne bliver derfor også byttet væk. 50 ml af dette produkt koster 220 kr.

 
Det næste produkt er denne neglelak fra Mesauda i farve nr 50. Vi har fået neglelak fra dette mærke før og de holder som alle andre neglelakker på mig - altså et par dage. Jeg kan godt lide denne farve så den skal jeg nok få brugt en del. Denne koster 50 kr.

 
Det næste produkt er også fullsize. Dette er fra Marsk og det er deres mineral øjenskygge i farven Foiled Again. Dette er et rigtig flot pigment og er meget fint malet. Denne koster 150 kr.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen - jeg synes det er irriterende at få sådan nogle ting her i min goodiebox. Hvis jeg vil have tic tac så køber jeg dem selv. Det er bare de helt normale med mint smag og de koster 8 kr.. Tak Goodiebox..

Det sidste produkt kommer fra Rapunzel of Sweden, hvilket er et hår extensions mærke. Disse elastikker er specielt lavet for netop at undgå at slide på håret men som samtidig giver fantastisk hold. Disse elastikker er perfekte! De koster 20 kr.

Der var en lille bonus ting med i denne boks og det var en rabat kode på den næste smartbox man købte, så man kunne købe en til en julegave, men koden er vist udløbet nu. Jeg synes denne boks var præget en del af prøvestørrelser og andre ting jeg ikke var tilfreds med. Derfor var denne boks lidt en fail. Boksens fulde værdi er 528 kr men det er kun pga den body lotion med guld glimmer i, for den koster abnormt meget. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar