Viser opslag med etiketten hårolie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hårolie. Vis alle opslag

13. marts 2016

Decembers goodiebox

Jeg er kommet langt bagud igen, men der har været eksamen og praktik der holder mig optaget, så jeg får desværre ikke blogget så meget som jeg gerne ville.


Denne måned var boksen lavet i samarbejde med Chri Chri, også kendt som Christiane Schaumburg-Müllers firma. Det er altså produkter hun godt kan lide og bruger selv.


Det første jeg så var dette ståltråds hårbånd fra Petite Affaire. Det er et navy blåt hårbånd som ikke behøver knuder, for der er ståltråd i som holder formen. Jeg har ikke brugt dette, da det ikke er ret behageligt, men det er heller ikke rigtigt mig at bruge sådan nogle hårbånd. Det koster 69 kr.

Det næste jeg tog op af boksen er denne Biocleanse Multi-action face toner fra Estelle og Thild. Jeg  bruger generelt bare ikke toner, så jeg har valgt at bytte denne væk. Den koster 175 og man får omkring 175 ml.

Så fik vi to the breve og det er jeg ret træt af for at være ærlig. Jeg kan ikke lide chai the og jeg vil ikke have sådan noget i min goodiebox. Det er spild af mine penge.. En pakke af disse thebreve koster 30 kr

Så er der denne Wella Luxe oil. Det er en hårolie der skal reparere slidte spidser og den dufter fantastisk. Derudover er den også rigtig lækker i håret. Den indeholder argan-, mandel- og jojobaolie som virkelig går håret blødt og lækkert at se på. Den koster 129 kr 

Så fik vi en Body Shop limited edition frosted plum boy butter. Det er en lille størrelse, hvilket jeg er glad for, for duften er meget sød og den er næsten for meget. Jeg mener at sådan en størrelse koster omkring en 50'er og den fugter jo fint huden. 


Det sidste produkt er disse Tromborg lipglosses. Jeg hader indpakningen af dem, det ligner lege makeup man havde da man var lille og farverne er ikke noget specielt. Lidt ærgerligt at det ikke er bedre når nu tromborg har et rygte for at være luxuriøst. Sådan en quad koster 230 kr hvilket jeg synes er dyrt.. 


Alt i alt var denne boks lidt et flop og så lige op til juletid. Ikke ligefrem den julegave fra Goodiebox man havde håbet på. Jeg havde håbet det var med lækre ting man kunne bruge til nytår og julefrokoster, men nej.. Boksens værdi er 603 kr uden prøver osv, hvilket jo er rigtig lækkert, jeg ville bare ønske at tingene havde ramt min smag.

3. januar 2016

Septembers Goodiebox

Hold da op jeg er bagud med mine Goodiebox opslag! Af hvad jeg kan huske så har det været ret gode boxe så jeg glæder mig til at fortælle jer hvad jeg synes om de enkelte produkter. Vi starter hvor vi slap med septembers goodiebox.


Denne box har temaet Beauty Icon. I denne boks er der produkter til vipperne, udtryksfulde øjne, ikoniske læber og skinnende hår.

Første produkt er en øjenvippebukker. Jeg synes det er lidt spild af mine penge at smide sådan en i boksen da alle der har brug for en øjenvippebukker har en i forvejen. Derfor kan jeg ikke hvad jeg kan bruge denne til. Denne har en værdi på 49 kr.

Det næste produkt er Inca Oil Pandora Oil. Dette er en hårolie med en lækker duft som giver mit hår luksuriøs glans og masser af fugt. Mit hår er farvet og derfor slidt. Jeg prøver at undgå for meget varme og slid til mine spidser og denne olie hjælper rigtig godt imod statisk elektrisk hår uden at gøre mit hår olieret eller helt tungt og fladt. Denne prøve kommer til at holde længe da man næsten ikke skal bruge noget olie ad gangen. En fuld størrelse koster 299 kr.

 
Det næste produkt er et fullsize produkt fra Gilda. Det er deres Deep Clean Clay Mask. Det er en dybderensende maske som fjerner urenheder og lindrer huden. Det er en okay maske, jeg har ikke fået brugt den så meget men den virker god nok. Masken har en værdi på 250 kr.

 
Det næste produkt er også et fullsize produkt. Det er en eyeliner fra mærket Teeez og den er i farven Black De Luxe. Det er en eye kohl og den er meget sort. Det er en rigtig god eyeliner. Dens værdi er 139 kr.

 
Det sidste produkt er jeg ikke helt sikker på om er en prøve eller ej. Den er fra Lord & Berry og er en læbeblyant i farven Kiss. Det er en koral farvet mat læbeblyant. Jeg synes den var ret ubehagelig at have på læberne netop fordi den er så mat som den er. Derudover synes jeg ikke at farven passer til min hudfarve. Den ser bare underlig ud på mine læber og er meget skrigende. Værdien på denne er 150 kr

Samlet set var denne box ret god. En del fullsize produkter var i og jeg var tilfreds med 3 ud af 5 produkter. Øjenvippebukkeren fungerer fint nok jeg skal bare ikke bruge en til, Den fulde værdi for denne box var 588 kr uden olien som var en luksus prøve. Det er jeg ret godt tilfreds med.