3. september 2015

Julis Goodiebox

Julis goodiebox kom mens jeg var på langelandsfestivalen og jeg havde derfor ikke mulighed for at afprøve produkterne før jeg kom hjem. Men lad os tage et kig på dem nu hvor jeg har fået leget med dem.



Boxen hedder 'Adventure Coming Up' og er en startpakke til eventyr og sommerdage. 

Det første jeg hiver frem er et produkt jeg allerde ved at jeg elsker. Det er nemlig Garniers Micellar cleansing water, som er en rensevand der virker helt vildt godt. Jeg er så vild med den at jeg allerede er på min anden flaske af 400 ml. Den fjerner alt makeup perfekt og uden at gnide på øjnene eller andre steder. Det er dejligt med et enkelt produkt som bare fjerner alt, den har også fjernet vandfast mascara! Den koster kun 70 kr for 400 ml og man kan finde den i dagligvarer butikker og matas.

Det næste produkt er endnu en solcreme men dette er mere min type. Det er en spray fra Piz Buin og det er deres instant glow solspray med spf 15. Denne solcreme er tilføjet lidt farve når man sprayer den på men det jeg rigtig godt kan lide er at den har lidt glimmer i sig. Det er helt fint glimmer og det er ikke noget man ligger mærke til når man påfører den. Jeg så det først efter et par timer i solen og jeg synes bare det var så fint. Sådan en spray koster 135 kr og jeg tror man kan købe den i matas.

Det næste produkt er en dyr lille sag. Det er nemlig en color bug fra Kevin Murphy. Det er i princippet bare hårkridt i en plastic holder og jeg fik den i lilla. Man kan få dem i alle mulige farver, bl.a. pink, neon gul, orange, hvid og shimmer. Det sætter sig ret godt i håret og vaskes let ud ved hårvask. Det er dog noget der farver en del i badet! Det er lidt irriterende at håret bliver en smule klistret at røre ved efter påførsel og jeg er en af dem der godt kan lide at røre ved mit hår. Derudover så smitter det ret meget af på bluser, håndklæder og fingre når det påføres. Det gav også mine spidser udseendet af at være meget slidte hvilket ikke er så slemt normalt. Men det var da sjovt og festligt! Sådan en lille ting koster 158 kr.





Så har goodiebox givet os endnu en Teeez blush i farven 402 Sun Kissed. Jeg vil dog mere kalde det for en bronzer. Den skal bruges med let hånd ellers efterlader den en del shimmer på ansigtet. Den er nemlig fyldt med shine! Jeg synes den er pæn hvis man kan finde ud af at kontrollere den. Den koster 189 kr.


Så har vi fået en læbepomade med som er organisk og naturlig. Den er okay men dufter rigtig meget, så hvis man ikke er til det er den ikke noget for dig. Det er altid rart med en læbepomade og jeg er en af dem der altid har en med mig for at undgå tørre læber, da jeg simpelthen ikke kan klare den fornemmelse. Den koster 30 kr, hvilket er ret dyrt for en enkelt læbepomade.

Det sidste er en prøve på palmolives Feel Glamorous shower scrub. Jeg har ikke prøvet denne i badet men har lige kørt den mellem mine fingre og jeg synes ikke der er nok skrubbekorn i til at være effektiv når nu det er en body scrub, men den er heldigvis ikke dyr! Den koster 22 kr for 250 ml.

Jeg vil kalde denne box for en succes. Jeg var glad for størstedelen af produkterne og værdien kom helt op på 512 kr uden de små produkter. Man får altså noget for pengene i de her boxe og jeg er vild med det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar