Viser opslag med etiketten primer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten primer. Vis alle opslag

3. september 2015

Junis Goodiebox

Så blev det tid til endnu et indlæg om goodiebox. Ja jeg er totalt bagud, for jeg mangler stadig at skrive om 2 boxe og der kommer vist snart endnu en ind ad døren. Totalt dårlig blogger, men sådan er det når man går på sommerferie som hovedsageligt består af festivaler uden wifi. 


Temaet for junis goodiebox er beach babe og den indeholder derved produkter man kan bruge når man skal ligge på stranden. 

Det første produkt er denne Mayawater Facial Mist. Min er med økologisk hvid te og den virkede egentlig okay i starten selvom jeg ikke var vild med duften. Nu synes jeg den er møg dårlig, for da jeg brugte den sidst efterlod den hvide pletter eller skjolder over hele mit ansigt og min makeup. Ikke særlig fedt når man får at vide at man sagtens kan bruge den som en setting spray. Jeg kunne dog godt lide at det er en vedvarende spray funktion. Dette produkt koster ca 250 kr.. Wow..

Det næste produkt er vist noget vi alle kender! (Ihvertfald hvis man er af hunkøn.) Det er nemlig en prøvestørrelse af Benefit's They're Real! Mascarra. Jeg synes det er en god mascara men det er bestemt ikke noget jeg vil betale fuld pris for. Den giver ikke den ønskede volume til mine vipper, jeg synes mere den gav længde. En fuld størrelse koster 210 kr og sådan en lille størrelse koster 80 kr i Sephora. 


En solcreme er selvfølgelig selvskrevet til sådan en box! Denne er fra êtrebelle og den koster ca 99 kr for 75 ml. Der står at denne sagtens kan bruges i ansigtet uden at fedte men den påstand vil jeg sige er forkert for da jeg gjorde det fik jeg bumser af det. 

Det sidste 'rigtige' produkt er denne Instablur fra The Body Shop. Endnu et af disse produkter der lover at holde huden mat og mindske synlige porer og urenheder. De lover også at din makeup skulle holde længere, det er nemlig hvad man kalder for en primer. Jeg må indrømme at jeg ikke har fået brugt denne så meget men de gange jeg har prøvet den synes jeg den har mindet meget om Garniers version som hedder 5 second blur. The body shops version koster 185 kr. 

Det sidste der er i boksen vil jeg ikke kalde et produkt, det er mere bare for sjov. Jeg synes desværre at jeg fik en ret ubrugelig udgave af disse metal tattoo stickers men det var noget der var rigtig meget på mode lige da vi fik dem, alle de kendte brugte dem. Jeg prøvede et af korsene på en overflade jeg mente ikke fik så meget slid for at se hvor længe de blev på men denne tattoo holdte kun et par timer. De koster 50 kr arket.


Alt i alt var denne box nok egentlig et miss for mig. Jeg synes ikke rigtigt jeg kunne lide mange af produkterne men solcreme, mascara og prime kan man jo altid bruge. Om de så virker som de lover er noget helt andet. Tilgengæld er værdien af denne box helt over min forventning. Værdien er nemlig 565 kr. Alt denne for den lille sum af 159 kr. 

2. april 2015

Januars Goodiebox

De næste par opslag bliver nok lidt kedelige hvis du ikke er til skønhedsprodukter men jeg har nogle ting at indhente og må derfor poste en masse af disse i træk.





 2015. Game On. Er navnet på januars box som handler om selvforkælelse.


Det første i boxen er denne Urban Veda body scrub. Denne scrub har en aromatisk duft som skulle få dig til at slappe mere af og komme i balance. Jeg synes ikke ret meget om denne her. Duften er alt for kraftig og giver mig hovedpine, så jeg er ikke fan. Desuden har jeg lige fået en fra The Body Shop der minder utroligt meget om i konsistens og med størrelsen på skrubbekornene, den dufter bare meget bedre. Denne koster ca 99 kr. 


Det næste var denne folie pakke med en prøve på Matas Sportscare muskelvarmer creme med kamfer. Den skulle virke rigtig godt før træning men fungerer rigtig godt til massage af ømme muskler. Den dufter kraftigt af kamfer, hvilket jeg ikke har noget i mod. Det eneste jeg ikke bryder mig om ved denne er at den er meget flydende og derfor svær at styre. Jeg har selv købt det der hedder Matas muskelsalve hvilket i grunden er det samme, bare i en tykkere konsistens hvilket jeg bedre kan lide. Prisen for 250 ml er 80 kr,


Så var der denne Vichy Normaderm night detox creme. En målrettet hudpleje til kombineret/olieret hud som skulle bekæmpe urenheder mens man sover. Mit eneste problem med denne prøve er at der stort set ikke var noget i prøven. Jeg skulle stå og kæmpe med at få noget ud af den første gang jeg ville prøve den og derfor kan jeg heller ikke sige om den virker. Den virker ihvertfald ikke efter en påførsel og mere var der ikke til.. 40 ml koster 169 kr på apoteket.


Det næst sidste var denne Monu first defence illuminating primer. En slags creme man lægger under sin foundation til at få en flot glød til huden. Jeg har fået prøvet denne én gang og så ikke den store forandring. Desuden er en glødende primer ikke det bedste for mig når jeg i forvejen har kombineret hud som har tendens til at være fedtet. Jeg er ikke meget for den men vil lige give den en chance til før jeg finder ud af hvad jeg vil med den. 50 ml koster 300 kr.




Det sidste er denne Pixi tinted brilliance balm i farven Orchid petal. En rigtig fin fugtgivende læbepen. Den indeholder jojobaolie, sheasmør, vitamin A og E til bløde læber. Derudover er farven også rigtig flot. Jeg er lidt en sucker for læbeprodukter så denne her var et plus for mig. Denne koster ca 129 kr.


Januars box havde mest af alt et lidt ringe udvalg hvis man ser det fra min side. Jeg brød mig ikke rigtigt om andet en Pixi læbepennen. Boxens værdi ligger på 228 kr uden alle prøver og små størrelser. Forhåbentlig er den næste bedre.

30. december 2014

Black Friday Shopping!

Jeg ved godt jeg skrev at jeg ville lave et indlæg omkring min praktik, men jeg kom til at tænke på der nok ikke er ret mange der synes det ville være super spændende. Derfor dropper jeg indlægget.

En anden lille update er at jeg er begyndt at træne igen. Jeg stoppede med at træne omkring april/maj måned fordi min læge sagde mine knæ var blevet overbelastet og at jeg derfor burde holde en pause. Jeg stoppede måske ikke helt for der var stadig en fodboldkamp en gang i mellem, men ellers stoppede jeg med at belaste mine knæ med squats, lunges osv. Men for omkring 3 uger siden blev det jo december og selvom jeg sagde til mig selv at jeg ville tage med til alle træninger er der ting der har holdt mig tilbage. Det gik meget godt i starten men jeg fandt hurtigt ud af at min kondi var styrt dykket så jeg havde svært ved at følge med når der blev løbet. Derudover gør mine knæ stadig ondt og ja, det er begge knæ, men heldigvis aldrig samtidig. De gør også ondt noglegange når jeg bare løber så de er muligvis blevet værre og jeg er ikke helt sikker på det er en overbelastning mere. Mit eneste trick er varmecreme, men jeg glemmer det bare hver gang. Og der var også noget med dovenskab der spillede ind, men det synes jeg ikke vi skal komme yderligere ind på. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke har lyst eller sådan, men man mister bare lidt modet når man ved at der er en masse løb og at det ikke er særlig behageligt at løbe for mine knæ., Derfor har jeg og et par veninder aftalt at vi fra januar begynder til pole dancing inde omkring skolen og vi var til en prøvetime her i sidste uge. Det var virkelig sjovt, tiden gik hurtigt og det var faktisk også lidt hårdt da det er nogle nye muskelgrupper man bruger. Det er dog også en helt anden træningsmetode hvor man får mere tynde, feminine muskler end man får store muskler som crossfit opbygger. Man bruger meget sin egen vægt, en masse stræk og dans til at komme i form og jeg glæder mig så meget til at prøve en masse forskellige hold de har derinde! Skal ihvertfald prøve styrke holdet, stræk holdet, pole holdende og måske også chair dance holdet! Det bliver så fedt!!

Nu til dette indlæg. Jeg tog på black friday udsalg og købte et par ting og selvom jeg ikke vil indrømme det var det måske ikke det hele der var på udsalg..


Jeg var et smut i Bilka, hvor man kan få ELF produkter rigtig billigt og der er altid et eller andet man kan bruge såå...


Det første jeg købte var en blush, men det er i virkeligheden en highlighter til en masse glød i ansigtet. Jeg ville ihvertfald ikke bruge en helt hvid blush...


Jeg har været lidt hurtig til at tage billederne så de er slørrede og ikke ret gode.. Men her er en lille swatch. Når den fordeles på huden er det bare en let glimmer og slet ikke hvid i farven.



Det næste er et øjenbrynssæt. Dette indeholder en pudder og en voks med farve. Det går utroligt hurtigt når man fylder sine bryn ind med pudder og det giver også et dejligt naturligt look. Voksen kan bruges når man har nogle uregerlige hår der bare ikke vil sidde som de skal.


Jeg har købt den i farven Ash som jeg synes passer bedst til blondiner, da det er en kold og meget lys brun. Det kan let se dumt ud at have en meget rød tone i brynene hvis ens hårfarve er kold-tonet.


Det næste er en mat læbestift i farven tea rose. Jeg havde håbet den ville være god som en nude farve og det er den vel til dels også, jeg er måske bare ikke helt vant til at se mine læber med den farve



Jeg tror snart jeg har nok børster, men man kan altså altid bruge en helt basic øjenskyggebørste.


Deres øjenskyggeprimer er noget jeg vender tilbage til igen og igen. Den får øjenskyggerne til at holde super længe på øjenlåget uden at den samler sig underligt i linjerne på øjenlåget.
Deres brow og lash gel er vildt god og holder brynene lige hvor de skal være. Til gengæld er man nødt til at børste den igennem med en ren spooliebørste for at de ikke bliver helt crunchy. Nobody wants crunchy brows! Alle produkterne fra ELF koster omkring 20 kr :)



Det sidste jeg købte var noget tøj. Nemlig denne flotte peblum bluse fra Gina Tricot som var 50% nedsat og så købte jeg nogle korte træningsshorts og en sportsbh til 25% af prisen. Shortsene er vildt gode til når jeg skal begynde til pole og blusen er bare så fin! Jeg har allerede haft den på flere gange og elsker den!