2019?.. Whaat?!

Hej.. Længe siden..

Sidst jeg skrev på min blog var for ca 14 måneder siden.

Er der så sket en masse i livet siden sidst? Tjaaa. Det kommer vel an på hvordan man ser på det. Jeg kan ihvertfald fortælle hvad der ikke er sket. Jeg har siden sidst ikke fundet en sød fyr, som jeg jo ellers håbede på ville dukke op i 2018. 

Sidst var jeg jobsøgende. Det er jeg bestemt ikke mere. Jeg har nu arbejdet på Rigshospitalets patologiske afdeling i 13 måneder, så jeg fik jobbet ikke lang tid efter jeg havde skrevet det sidste indlæg.

Og nu vil jeg altså lige blære mig lidt, selvom jeg godt ved at man ikke må (ifølge janteloven). I den korte tid jeg har været der har jeg fået ret meget ros. Det er blandt andet fordi jeg under min uddannelse har haft mulighed for at arbejde med mange af de maskiner, vi har i laboratoriet nu. Det gjorde at jeg hurtigt kunne udføre almindeligt rutine arbejde på de maskiner. Der har selvfølgelig også været opstået ting jeg aldrig har oplevet før men det har jeg taget sådan lidt ad hoc. Hvis jeg ikke selv har kunnet finde ud af hvordan man gjorde, har jeg aldrig været bange for at spørge, hvilket også er blevet rost. Min leder har også flere gange spurgt "er det dig der laver det her? Så har du helt sikkert styr på det!"
På den korte tid jeg har været på afdelingen har jeg også været med til at udarbejde to nye procedurer i laboratoriet. Den ene var at vi hver morgen plejede at sidde to mennesker fra 8-14, som skulle sortere, scanne og krydse 2-5000 blokke af hver dag. Det der tog længst tid var klart at skulle krydse dem af, da listen var ca 30 sider lang og blokkene stod ikke altid i nummerorden, hvis de altså overhovedet stod på listen. Vi er nu gået over til at vi laver en mangelliste sidst på dagen, så man kun skal fokusere på det der ikke er kommet frem. Og det sparede både tid og hænder! Vi gik til kun at bruge en bioanalytiker fra 8-11.30/12.. i ca 3 måneder. Så blev proceduren ændret igen og nu bruger vi samme mængde tid som før.
Den anden var at rykke en tidskrævende protokol over på en maskine i stedet for at gøre det i hånden. Det er en analyse vi kun laver på to vævstyper og vi har nu fået rykket den ene af dem over på maskinen. Den anden vævstype arbejder vi(jeg) stadig på at få til at virke. Det betyder at vi får flere frie hænder, en ting vi altid mangler.
En ting jeg har lært at skulle finde mig i er at ting går jævnt langsomt på sådan en arbejdsplads og nogle gange føles det som om man går 2 skridt frem og 3 tilbage. Og sådan er det åbenbart bare. Jeg er også flere gange blevet fortalt at jeg skal oplæres i nye funktioner, men det tror jeg at jeg skal kigge lidt efter. Jeg fik at vide i sommer at jeg nok ville blive oplært en gang efter efterårsferien, så blev det rykket til en gang omkring jul, så hed den efter påske og nu bliver der sagt efter sommerferien. Jeg tror først det bliver en gang til jul, måske.. Der var også en anden funktion jeg blev tilbudt at blive oplært i, men det har jeg ikke hørt om siden så nu må vi se om det sker. Jeg ved også at min leder er blevet spurgt om jeg må blive oplært ved en ny maskine men det kan hun ikke sige noget om, fordi vi er i gang med en struktur ændring.
Jeg forstår ikke helt den version de har forelagt til os fordi vi skal gå tilbage til en opbygning som vi siden er gået fra. Hvis den virkede godt, hvorfor gik vi så væk fra den? Hvis den ikke fungerede, hvorfor skal vi så gå tilbage til den model?? Jeg forstår det ikke..

En anden ting jeg ikke forstår er, at når patienter bliver indkaldt til undersøgelse, så for de en adresse og en afdeling de skal møde op på. Når de så møder op på hospitalet bliver der ikke vist vej med adresser, men med opgange. Nok den eneste ting der IKKE står i den indkaldelse fra hospitalet. Jeg er derfor tit blevet spurgt om de var ved den rigtige bygning når de stod foran Teilum og der kan jeg afsløre at nej, det var de ikke. Der er endda et fint skilt hvor der står hvad der er i den bygning:
Retsmedicinsk institut - Retspatologisk afdeling, Retsgenetisk afdeling, Retskemisk afdeling og Rigshospitalet - Patologiafdelingen. Men det kan altså godt være svært (åbenbart).

De fleste ville nok bare bruge en GPS app på telefonen, men ældre mennesker har ikke nødvendigvis en smartphone og er derfor nødt til at bruge kort. Så kan det altså være svært at finde ud af om den første bygning er nr 5 eller om det er et andet sted. Og når man går i uniform skal man regne med at blive spurgt om alt mellem himmel og jord. Men oftest er det vejvisning.

Hvad er der så ellers sket i 2018..??

Min kusine flyttede ud i sommer, så det er også ved at være et år siden. Jeg har derfor også rykket rundt i lejligheden. Det virker nemlig lidt underligt at have et stort soveværelse og en lille stue. Så jeg har købt nogle nye ting, som en sofa og billeder til lejligheden. Der er stadig ting der skal sættes op, som billeder og hylder, men det kommer nok. Jeg plejer at få sådan nogle ting gjort når jeg er træt af hvordan det ser ud nu. Jer der har været i min lejlighed: Det kommer ikke til at være så anderledes inde i spisestuen 😉

Jeg sparer op til at kunne købe et tv ind til soveværelset, selvom alle eksperter siger man ikke skal gøre det for at få den bedste søvn, men jeg har et godt sovehjerte, så jeg skal sgu nok klare den alligevel.

Det sidste jeg vil fortælle lidt om er at jeg har døjet meget med smerter. Smerter i hvad jeg har troet læænge var i lænden. Det viser sig at det er mit bækken som låser sig, men de gør jo også ondt nogenlunde samme sted. Jeg har nu været til kiropraktor 2 gange på 2 uger (går normalt 1 gang hver 3. måned) og jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave. Jeg har for første gang i et godt stykke tid været i fitness world og startede stille og roligt ud med en gåtur og nogle øvelser med fokus på ryg, mave, ben og core, for at få styrket det område jeg åbenbart er lidt svag i. Det gør slet ikke ondt og har ikke gjort ondt i en uges tid vil jeg tro. Så jeg håber det holder ved og jeg vil blive ved med at træne, så det kan blive bedre. Jeg skal nemlig ikke have ondt i uge 38, når jeg skal afsted til Playitas med mine forældre. Det er en træningscamp/træningsferie, så det skal nok blive spændende!

Mit 2017 frem til nu

Mit 2017 var ikke det bedste år i mit liv, men det var bestemt  heller ikke dårligt. 

Der er oplevelser jeg gerne ville have været foruden, men der er også ting jeg ikke ville have undværet.

Sidst jeg skrev her på bloggen var for snart et år siden. Det var et opslag jeg følte, at jeg (mest af alt) havde brug for at læse selv. Det er de fleste indlæg faktisk. Jeg skriver sjældent for at gøre andre end mig selv glad. Det er også derfor jeg kun skriver når jeg har lyst til det.

2017 var et år der handlede meget om min uddannelse. Jeg prøvede nye og spændende ting, så som mit praktikophold på Novo Nordisk. Det var året hvor jeg begyndte på mit bachelorprojekt, punktummet for min uddannelse. Det var også året hvor jeg mistede min morfar efter længere tids sygdom. Derfor kan man også godt sige at 2017 var et ret krævende år, og specielt følelsesmæssigt. 

Min morfar havde Myelomatose, som desværre blev diagnosticeret meget sent. Det er ikke noget man bare lige falder over, ved blodprøver og andre undersøgelser, det er noget der skal ledes efter, før man finder det. Dette er også en af grundene til det blev så sent diagnosticeret. Alt i alt mener vi at han led af sygdommen i omkring 2 år før han døde. Symptomerne passer stort set alle sammen.. Det er svært at vide, at han havde ondt det sidste stykke tid. Det er også svært at vide at det kunne være fundet meget tidligere, men man kan ikke gå tilbage i tiden og gøre det om, desværre. Jeg ved heller ikke om han ville have levet længere hvis man havde fundet det før. Det er også en type kræft man ikke ved hvorfor folk får, men man har set en sammenhæng mellem den og landmænd der har brugt pesticider. Min morfar var landmand og har arbejdet med pesticider, så det er højest sandsynligt pga. det..

Han døde i september måned og han fik så flot en begravelse. Der var så mange blomster og der var en fanebærer fra Nordsjællands Garder forening. 

Tiden efter har nok været aller hårdest for min mormor. Hun var en måneds tid efter også nødt til at sige farvel til sin hund, som havde hofteproblemer og knap kunne komme op og stå. Min mormor er en stærk kvinde, men hun begynder også at fortælle os andre at hun nu føler sig lidt ensom. Hun har altid haft min morfar og en masse dyr omkring sig, så nu hvor hun er alene, kan jeg godt forstå hun er en smule ensom.. Jeg har prøvet et par gange at snakke med hende om at få en kat, da de giver selskab men samtidig også er ret selvstændige. De skal ikke luftes mere end en tur i haven og maden kan altid stå fremme, så man skal ikke nå hjem til fodringstid. Jeg tror stadig hun overvejer det lidt, men hun har sagt at hvis hun skulle have en kat, så skulle det kun være fordi der var en killing, som hun forelskede sig i. 

Jeg har som sagt været i praktik på Novo Nordisk, som var virkelig lærerig og spændende. Jeg nød virkelig at være derude. Jeg var der i en måned som gik alt, alt for hurtigt! Før jeg så mig om var jeg tilbage på Herlev hospital, hvor jeg skrev mit bachelorprojekt.

Hvis der er nogle af jer andre der har skrevet et bachelorprojekt eller en anden afsluttende opgave, så var I måske igennem det samme som jeg var. Jeg havde en del problemer med at jeg ikke følte at det jeg skrev var godt nok, jeg havde problemer med at finde brugbart litteratur, jeg følte mig ofte frustreret til efter vejledning på min opgave, da mine vejledere tit modsagde sig selv.. Jeg synes min bachelorperiode var svær, netop fordi det ikke fungerede som jeg havde tænkt det ville. Jeg havde helt seriøst perioder hvor jeg var tæt på at tude fordi jeg ikke kunne finde ud af det og det næste øjeblik gik jeg tilbage til skrivningen. Jeg synes ikke det var en særlig sjov periode, specielt fordi jeg skulle skrive i julen og jeg fik dårlig samvittighed hver gang jeg havde lavet noget andet end at skrive på mit projekt. Men jeg vidste også at hvis jeg sad og skrev hele tiden, så ville jeg få dårlig samvittighed over at jeg ikke brugte mere tid med min familie i juletiden. Men jeg fik kæmpet mig igennem projektet og i midten af januar stod jeg til min afsluttende eksamen. Som jeg bestod og jeg var faktisk rigtig stolt af mit 7-tal, netop fordi jeg havde så svært ved det. 

Siden da har jeg været jobsøgende, og lad mig sige det med det samme - Det er noget lort.. Jeg har prøvet det før, men den gang meldte jeg mig ikke ledig, så jeg var ikke igennem jobcenter-møllen, som jeg er denne gang. Jeg har været til to møder på jobcenteret og et møde hos min a-kasse indtil videre og jeg gider allerede ikke mere. Jeg var til møde i tirsdags hos jobcenteret, og skal til møde igen på tirsdag hos min a-kasse. Jeg føler lidt at alle de her møder er ubrugeligt, og at jeg kun er der fordi der er mødepligt, hvis jeg vil modtage mine dagpenge. Jeg er blevet gjort opmærksom på at jeg kan komme i virksomhedspraktik (men kun hvis stedet jeg kommer i praktik henne, ikke i forvejen søger medarbejdere) og jeg er blevet tilmeldt noget der hedder Dimittendklubben, som jeg skal møde op i, i 2 uger af 25 timer. Igen er dette obligatorisk.. Jeg kan godt se ideen med at man skal hurtigt ud i job men altså.. Jeg gider ihvertfald ikke mere og jeg har hun været ledig i omkring 3 måneder.

Jeg håber 2018 bliver bedre end 2017. Og det er på flere punkter jeg mener dette. Jeg håber at 2018 indeholder fantastiske oplevelser, et job jeg elsker at udføre, gode tider med venner og familie, og måske er 2018 året hvor jeg finder mig en helt fantastisk, sød fyr, hvem ved? :) Jeg håber ihvertfald på det bedste og krydser alt hvad jeg kan!

Er jeg god nok?

Jeg ved at rigtig mange sidder med denne tanke rigtig mange gange i løbet af en dag.

Jeg prøver selv på at blive bedre til at være ligeglad. Hvorfor? Fordi jeg ikke vil lade mig styre af, hvad jeg tror andre tænker om mig. Hvad mener jeg så med det? For eksempel tog jeg mig selv i morges i at tænke: Det bliver varmt i dag, så jeg tager korte træningsbukser på når jeg skal op og træne. Og lige bagefter tænkte jeg åh nej vent.. Jeg har jo ikke barberet ben, så det kan jeg ikke.. Jeg endte med ikke at få skiftet bukserne i tasken ud og kom først i tanke om det da jeg stod og klædte om. På det tidspunkt var valget enten at tage hjem igen, eller træne i det jeg har med. Jeg valgte det sidste og overbeviste mig selv om at der sgu nok ikke var nogen der kiggede på mine ubarberede ben. Det meste af træningen tænkte jeg dog på det alligevel når andre trænede tæt på mig Kan de mon se det? Synes de det er klamt/forkert at jeg har korte bukser på når nu jeg ikke har barberet ben? Jeg kom ret hurtigt fra det igen da jeg huskede at de bukser jeg havde valgt var gennemsigtige. Alt hvad der gik igennem mit hoved var nu fuck hvor er det pinligt. Hvordan vender jeg mig sådan at der ikke er nogle der kan se det? Her begyndte jeg så at overbevise mig om at sådan noget sker for alle og at træningsbukser generelt bare er dårlige når det kommer til gennemsigtighed - det er de fleste af mine ihvertfald! Jeg begyndte faktisk at tænke på at jeg selv er glad for min krop, jeg synes jeg har en flot bagdel og der så bare er lidt godt at se på mens jeg lige squatter lidt. 

Det jeg prøver at sige med det her er: Alle bliver usikre på sig selv og på om man er god nok. Selvom jeg prøver at udstråle selvsikkerhed og at jeg føler mig smuk og lækker, så er der en lille del af mig selv som altid vil tvivle på om jeg nu også ser godt ud og om jeg kan tillade mig at udstråle selvtillid og selvsikkerhed når jeg i virkeligheden ikke helt er det. 

Det er noget jeg prøver at arbejde på, som i nok også kan læse jer frem til i historien ovenover. Jeg gider ikke at skulle overveje hvad alle andre tænker om mig inden jeg gør noget. Jeg øver mig rigtig meget i at være ligeglad og tænke fuck hvad andre tænker om mig. Jeg er ret god til det når jeg er fuld. Her ryger hæmningerne lettere og jeg har let ved at føle mig lækker og danse og lave noget der eventuelt kunne gøre mig flov i ædru tilstand. Det er det der tiltaler mange ved at være fuld. Men jeg skal virkelig være bedre til at kunne gøre sådan nogle ting, selvom jeg er pinligt ædru. Det kommer måske til at ændre på hvordan folk jeg ikke kender tænker om mig, men jeg ved at mine venner stadig vil tænke det samme om mig og jeg ved at de stadig kan lide mig. 

Man skal huske på at selvom der måske er nogle der ikke kan lide den måde du opfører dig på, så har du venner og familie der kan lide sig ligesom du er. For du er god nok ligesom du er, og du er smuk og lækker og fantastisk og du behøver SLET ikke at ændre på dig selv, bare fordi der er nogle der ikke kan lide dig! Hvis de ikke kan lide dig, er det deres problem og ikke dit! Elsk dig selv og din krop, selvom det kan være svært en gang i mellem. DU ER GOD NOK!♡♡

Opdatering + Vægttab?

Jeg ved, at jeg har 'svigtet' min blog fuldstændigt.

Jeg kunne give mange ting som undskyldninger, men det er der ingen grund til. Det er nemlig altid det samme med mig. Jeg gad faktisk ikke rigtigt når jeg havde tid og når jeg så gerne ville skrive, havde jeg ikke tid. Jeg vil ikke komme med nogle løfter om at skrive herinde oftere, men jeg har besluttet mig for at jeg kun skriver herinde når der er noget at fortælle. Derfor kommer der heller ikke flere Goodiebox indlæg. Jeg har også afmeldt mig boksen efter for mange skuffelser af produkterne vi har modtaget. Så vil jeg hellere bruge de penge på noget andet.

Min sommer har været lidt hektisk. Jeg fik først sommerferie d. 1 juli og var stort set ikke hjemme resten af måneden pga ferie og festival. August gik med arbejde og afslapning. Og nu er jeg igen startet inde på skolen, så det er svært at finde tid.

Herhjemme startede vi en sundhedskur d 8. august som skulle vare en måned, eller så lang tid det tog enten min mor eller jeg at tabe 5 kilo. Jeg startede på 72,8 kg og synes egentlig ikke det var så slemt igen, men der var lidt mavefedt jeg godt kunne undvære. Det gik rigtig godt de 2 første uger og herefter gik det lidt i stå. Nu er der gået 6 uger og jeg har tabt mig 5,4 kg. Jeg synes godt selv jeg kan se det lidt på min talje, men mine forældre mener det er ret tydeligt. Det er jo skide godt jeg jeg er ret stolt, men nu har jeg fået blod på tanden og vil gerne længere ned i vægt. Jeg vil gerne ende omkring de 65 kg, og så skal man jo 'bare' holde den der.
Jeg synes bestemt aldrig jeg har været stor og jeg har aldrig været utilfreds med hvordan jeg så ud. Men nu når jeg sidder og kigger på billeder fra 2013 er det lidt vildt hvor 'lille' jeg var. Jeg minder lidt om en pind. Meget lige op og ned uden sådan rigtige former. Der er bestemt kommet mere fedt på kroppen, men det er heldigvis de rigtige steder! Jeg har fået hofter, røv og lår der passer til. Jeg har altid været meget slank og haft svært ved at tage på, så da jeg efter gymnasiet begyndte at tage på, tog jeg mig ikke af det. Jeg har lavet et indlæg hvor jeg har skrevet at jeg vejede 58,8 kg. Det var i starten af 2014. Nu, 2,5 år senere havde jeg taget 14 kg på. Det kan sagtens være noget af det er muskler, men det kan umuligt være det hele, da jeg har noget af en sød tand! Det kan du bare spørge min tandlæge om.......

I januar startede jeg i fitness world hvor jeg træner 2 gange om ugen. Sundhedskuren har for mig ikke gået ud på at træne hver dag eller i flere timer når jeg nu er der. Jeg træner stadig kun 2 gange om ugen i en time ad gangen. Når jeg er oppe og træne, som oftest er med min lillesøster, så får den altså ikke for lidt. Jeg føler ikke at min træning har været hård nok hvis jeg ikke er en smule øm dagen efter.
Sundhedskuren har altså udelukkende handlet om kosten. Jeg ville spise mig slank uden at skære for mange ting ud af min hverdag. Vi startede med de åbenlyse ting: Slik, sodavand, chips, chokolade og kager/småkager. Jeg troede, jeg ville falde i med det samme og mangle mit sukkerfix men det skete ikke. Nu efter 6 uger er jeg stille og roligt begyndt at introducere mere sukker tilbage ind i min kost, men det skal på ingen måde ende hvor det var før. Jeg har hele tiden spist sukker på mine havregryn og puttet sukker i min kaffe, men dengang kunne jeg ikke klare mig igennem en dag uden energidrikke eller sodavand. Det kan jeg godt nu, men jeg er stadig for dårlig til at drikke det vand min krop har brug for. En ting der har hjulpet mig lidt er, at hvis jeg føler mig sulten hele tiden, så tager jeg lige et glas vand. Er jeg stadig sulten efter det, så tager jeg mig noget mad. Oftest når du føler dig sulten, kan du bare være dehydreret.
En af tingene jeg var bange for, var at det ville gå helt galt når jeg er på arbejde. Jeg er den type der altid går og snacker på et eller andet, når jeg er der, så derfor var jeg bange for, at jeg spiste alt for meget. Derudover er der også altid vildt mange fristelser. Kage, slik, chips, sodavand, chokolade. Det gælder virkelig om at have rygrad derude. Og det gør det stadig for mig, for jeg kan ikke lade være når jeg først går i gang med at spise slik eller chips. Jeg synes dog jeg er blevet bedre! Hvis er er småkager eller chokolade tager jeg kun et par stykker. Hvis der er chips tager jeg maks en håndfuld og kun hvis det er en smag jeg godt kan lide - ellers er det ikke kalorierne værd! Er der bryllupskage spiser jeg kun det hele hvis den er virkelig god - igen det med kalorierne! Jeg har kun fået én dessert derude i de 6 uger, hvor jeg ellers ville spørge om der var ekstra dessert på alle mine vagter. Jeg prøver at holde mig til Coca Cola Life og kun én enkelt flaske på 250 ml. Ellers står den på vand.

Når jeg får lyst til chokolade er det minimum 70% kakao og hvis jeg virkelig skal forkæle mig selv lidt, snupper jeg en soft free bar med karamel fra Easis. Den virker som en form for chokoladebar uden at være så slem igen. En sidste ting jeg kan finde på at snuppe er en danskvand med smag. Jeg prøver at undgå aspartam som er i Blue Keld, så derfor er jeg glad for at aquad'or har lavet en variant med andre sødestoffer og helt uden kalorier. Totalt guilt-free men det smager så godt!

Jeg har heller ikke skåret stivelse eller andet fra min normale kost. Vi er gået over til grovpasta og grov ris. Grovbrød har vi hele tiden spist og kartofler spiser vi stadig en del af. Jeg tror til gengæld at jeg er gået ned i portion størrelse og spiser lidt flere grøntsager ved at snige dem ind i ting hvor man enten ikke kan smage dem, eller gøre dem mere lækre. F.eks har vi lavet en pastasauce med gulerod, squash og selleri. Grøntsagerne går ind og erstatter noget af kødet så det bliver sundere på den måde.

Jeg har taget mine kropsmål for en måneds tid siden tror jeg og jeg har tænkt mig at tage mine mål i næste uge og der håber jeg på at kunne se en forandring!

Majs goodiebox

Jeg har valgt at springe aprils goodiebox over da jeg var dybt skuffet over den. Der er kun 3 produkter jeg har beholdt, hvilket siger lidt om det. Det var en boks uden parabener, parfume og tilsætningsstoffer, hvilket er fint nok men jeg er ikke fan. Parabener hjælper produkter med at holde længere og kan være helt ufarligt. De produkter jeg prøvede var dårlige og resten er blevet byttet væk eller smidt ud. Den var IKKE pengene værd. Man har muligheden for at sende boksen tilbage, men kun hvis man ikke har prøvet produkterne og jeg synes ikke man kan danne en mening uden det..

Nu til Majs goodiebox! Billederne er lånt af Goodiebox, da jeg ikke har fået taget mine egne.

Det første produkt er denne Être belle Caviar eye roll on, Denne skulle fjerne hævelse i øjenområderne og friske dem op. Derudover har den også små guldflager i sig. Denne er okay. Intet dårligt at sige om den, Den koster 150 kr

Det næste produkt er denne Garnier Respons Body Dry Oil. Den er super lækker, nem at bruge med spray funktionen og den tørrer ret hurtigt ind. Den dufter også dejligt. Den er til meget tør hud, hvilket jeg ikke vil sige at jeg har, men jeg har da tør hud, for jeg glemmer at bruge fugtighedscreme.. Denne koster 50 kr for 150 ml.

Det næste er denne Mesauda Milano neglelaksfjerner. Den koster 60 kr og den er fin. Den virker. Jeg vil dog ikke anbefale at have den med på et fly som goodiebox anbefaler. Der var mange der havde neglelaksfjerner i hele deres boks, da de modtog den.

Det næste produkt er denne læbestift fra Nicka K. Jeg fik en rigtig flot rød farve og hvis man kender mig, så ved man at jeg elsker mine røde læbestifter. Denne var super let at påføre, blød og lækker. Den koster 75 kr.

Det næste produkt er denne Parfume Pod Atomizer. En super smart lille ting lige til tasken. Man fylder den bare op med sin yndlingsparfume og så er man klar til at tage afsted uden at slæbe rundt på tunge parfumeflasker. Denne koster 85 kr.

De næste produkter er Dove Advanced Hair Series Fugtgivende shampoo og balsam til tørt hår. Jeg har ikke prøvet disse men de har en meget fin størrelse til en festival på en uges tid. Vi fik nogle lignende sidste år i samme størrelse, og dem havde jeg med til Roskilde. Jeg kan dog ikke huske om jeg har brugt det hele..? De koster 50 kr stykket i fuld størrelse.

Det næst sidste produkt var en prøve på to compeed vabelplastre. Disse er super dyre når man selv køber dem så det er fint man lige får et par stykker med i sin goodiebox. Vi kender dem alle sammen, de virker godt, fjerner smerter og hjælper med at hele. En pakke med 5 koster 60 kr.

Det sidste produkt er også til fødderne, det er nemlig disse deep repair foot socks fra Iroha. Dem har jeg heller ikke prøvet endnu, men planlægger at gøre det inden jeg tager på ferie. Disse koster 50 kr.

Det er rimeligt forståeligt at værdien i denne boks ikke er så høj, for vi har jo lige fået en boks til 900 kr. Denne boks har en værdi på 470 kr, hvilket er rigtig fint.