Viser opslag med etiketten bioanalytiker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bioanalytiker. Vis alle opslag

28. juni 2019

2019?.. Whaat?!

Hej.. Længe siden..

Sidst jeg skrev på min blog var for ca 14 måneder siden.

Er der så sket en masse i livet siden sidst? Tjaaa. Det kommer vel an på hvordan man ser på det. Jeg kan ihvertfald fortælle hvad der ikke er sket. Jeg har siden sidst ikke fundet en sød fyr, som jeg jo ellers håbede på ville dukke op i 2018. 
Sidst var jeg jobsøgende. Det er jeg bestemt ikke mere. Jeg har nu arbejdet på Rigshospitalets patologiske afdeling i 13 måneder, så jeg fik jobbet ikke lang tid efter jeg havde skrevet det sidste indlæg.

Og nu vil jeg altså lige blære mig lidt, selvom jeg godt ved at man ikke må (ifølge janteloven). I den korte tid jeg har været der har jeg fået ret meget ros. Det er blandt andet fordi jeg under min uddannelse har haft mulighed for at arbejde med mange af de maskiner, vi har i laboratoriet nu. Det gjorde at jeg hurtigt kunne udføre almindeligt rutine arbejde på de maskiner. Der har selvfølgelig også været opstået ting jeg aldrig har oplevet før men det har jeg taget sådan lidt ad hoc. Hvis jeg ikke selv har kunnet finde ud af hvordan man gjorde, har jeg aldrig været bange for at spørge, hvilket også er blevet rost. Min leder har også flere gange spurgt "er det dig der laver det her? Så har du helt sikkert styr på det!"
På den korte tid jeg har været på afdelingen har jeg også været med til at udarbejde to nye procedurer i laboratoriet. Den ene var at vi hver morgen plejede at sidde to mennesker fra 8-14, som skulle sortere, scanne og krydse 2-5000 blokke af hver dag. Det der tog længst tid var klart at skulle krydse dem af, da listen var ca 30 sider lang og blokkene stod ikke altid i nummerorden, hvis de altså overhovedet stod på listen. Vi er nu gået over til at vi laver en mangelliste sidst på dagen, så man kun skal fokusere på det der ikke er kommet frem. Og det sparede både tid og hænder! Vi gik til kun at bruge en bioanalytiker fra 8-11.30/12.. i ca 3 måneder. Så blev proceduren ændret igen og nu bruger vi samme mængde tid som før.
Den anden var at rykke en tidskrævende protokol over på en maskine i stedet for at gøre det i hånden. Det er en analyse vi kun laver på to vævstyper og vi har nu fået rykket den ene af dem over på maskinen. Den anden vævstype arbejder vi(jeg) stadig på at få til at virke. Det betyder at vi får flere frie hænder, en ting vi altid mangler.
En ting jeg har lært at skulle finde mig i er at ting går jævnt langsomt på sådan en arbejdsplads og nogle gange føles det som om man går 2 skridt frem og 3 tilbage. Og sådan er det åbenbart bare. Jeg er også flere gange blevet fortalt at jeg skal oplæres i nye funktioner, men det tror jeg at jeg skal kigge lidt efter. Jeg fik at vide i sommer at jeg nok ville blive oplært en gang efter efterårsferien, så blev det rykket til en gang omkring jul, så hed den efter påske og nu bliver der sagt efter sommerferien. Jeg tror først det bliver en gang til jul, måske.. Der var også en anden funktion jeg blev tilbudt at blive oplært i, men det har jeg ikke hørt om siden så nu må vi se om det sker. Jeg ved også at min leder er blevet spurgt om jeg må blive oplært ved en ny maskine men det kan hun ikke sige noget om, fordi vi er i gang med en struktur ændring.
Jeg forstår ikke helt den version de har forelagt til os fordi vi skal gå tilbage til en opbygning som vi siden er gået fra. Hvis den virkede godt, hvorfor gik vi så væk fra den? Hvis den ikke fungerede, hvorfor skal vi så gå tilbage til den model?? Jeg forstår det ikke..

En anden ting jeg ikke forstår er, at når patienter bliver indkaldt til undersøgelse, så for de en adresse og en afdeling de skal møde op på. Når de så møder op på hospitalet bliver der ikke vist vej med adresser, men med opgange. Nok den eneste ting der IKKE står i den indkaldelse fra hospitalet. Jeg er derfor tit blevet spurgt om de var ved den rigtige bygning når de stod foran Teilum og der kan jeg afsløre at nej, det var de ikke. Der er endda et fint skilt hvor der står hvad der er i den bygning:
Retsmedicinsk institut - Retspatologisk afdeling, Retsgenetisk afdeling, Retskemisk afdeling og Rigshospitalet - Patologiafdelingen. Men det kan altså godt være svært (åbenbart).
De fleste ville nok bare bruge en GPS app på telefonen, men ældre mennesker har ikke nødvendigvis en smartphone og er derfor nødt til at bruge kort. Så kan det altså være svært at finde ud af om den første bygning er nr 5 eller om det er et andet sted. Og når man går i uniform skal man regne med at blive spurgt om alt mellem himmel og jord. Men oftest er det vejvisning.


Hvad er der så ellers sket i 2018..??
Min kusine flyttede ud i sommer, så det er også ved at være et år siden. Jeg har derfor også rykket rundt i lejligheden. Det virker nemlig lidt underligt at have et stort soveværelse og en lille stue. Så jeg har købt nogle nye ting, som en sofa og billeder til lejligheden. Der er stadig ting der skal sættes op, som billeder og hylder, men det kommer nok. Jeg plejer at få sådan nogle ting gjort når jeg er træt af hvordan det ser ud nu. Jer der har været i min lejlighed: Det kommer ikke til at være så anderledes inde i spisestuen 😉
Jeg sparer op til at kunne købe et tv ind til soveværelset, selvom alle eksperter siger man ikke skal gøre det for at få den bedste søvn, men jeg har et godt sovehjerte, så jeg skal sgu nok klare den alligevel.

Det sidste jeg vil fortælle lidt om er at jeg har døjet meget med smerter. Smerter i hvad jeg har troet læænge var i lænden. Det viser sig at det er mit bækken som låser sig, men de gør jo også ondt nogenlunde samme sted. Jeg har nu været til kiropraktor 2 gange på 2 uger (går normalt 1 gang hver 3. måned) og jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave. Jeg har for første gang i et godt stykke tid været i fitness world og startede stille og roligt ud med en gåtur og nogle øvelser med fokus på ryg, mave, ben og core, for at få styrket det område jeg åbenbart er lidt svag i. Det gør slet ikke ondt og har ikke gjort ondt i en uges tid vil jeg tro. Så jeg håber det holder ved og jeg vil blive ved med at træne, så det kan blive bedre. Jeg skal nemlig ikke have ondt i uge 38, når jeg skal afsted til Playitas med mine forældre. Det er en træningscamp/træningsferie, så det skal nok blive spændende!

4. maj 2015

Hvad Er En Bioanalytiker?

Det er lidt som om at hver gang jeg nævner for nogle at jeg studerer til bioanalytiker, så kommer spørgsmålet "Hvad er det så du laver?" lige bagefter. Og jeg kan godt forstå det! Jeg vidste faktisk ikke hvad uddannelsen var før jeg læste lidt om den inden jeg var til åbent hus på Metropol. Men fordi jeg synes det er ærgerligt at så mange af jer ikke ved hvad en bioanalytiker er, vil jeg lave dette indlæg hvor jeg fortæller om alt hvad bioanalytikere gør.




Som bioanalytiker arbejder man i laboratorier på hospitaler, hvor man analyserer biologisk materiale fra mennesker - altså fx. væv og blod. Herefter stiller en læge en diagnose på de resultater bioanalytikeren finder frem til.

Uddannelsen har 6 specialer: Biokemi, fysiologi og nuklearmedicin, immunologi, mikrobiologi, neurofysiologi og patologi. De svarer til forskellige afdelinger på sygehusene og man møder derfor helt forskellige ting. Nogle steder er det patientkontakt og andre steder er der ikke.

Biokemisk afdeling

På klinisk biokemisk afdeling analyserer bioanalytikere prøver af kropsvæsker som for eksempel blod, urin, rygmarvs- og ledvæske. Hver morgen går de en runde på hospitalets sengeafdelinger for at tage blodprøver. Andre prøver sender de praktiserende læger og afdelingerne selv. De kommer blandt andet fra mennesker med diabetes, hormon- og stofskiftesygdomme.
Det er også på denne afdeling man bliver sendt hen til hvis man skal have taget blodprøver.
Her laves undersøgelser, hvor man måler salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet. Resultaterne holdes op imod normalværdierne for raske personer og bliver så sendt videre til en læge der kan stille en diagnose. Dette er en afdeling med en del patientkontakt og på morgenrunderne er det svært at forudse hvad de forskellige patienter kan fejle før man kommer op på afdelingen.



Det her er en af de vogne vi har med når vi er ude på runde på sengeafdelingerne

Fysiologi og nuklearmedicin

På nuklearmedicinsk afdeling foretages diagnostiske undersøgelser af næsten alle kroppens organer med radioaktive lægemidler. En nuklearmedicinsk undersøgelse begynder med, at der injiceres et radioaktivt sporstof i patientens blodårer. Derefter tages der billeder af sporstoffets aktivitet inde i kroppen med et gammakamera. Hvis man på billedet kan se, at knoglerne optager meget af sporstoffet, kan det være tegn på metastaser fra visse kræftformer.
Man bruger også nuklearmedicinske metoder til at undersøge patienter for indre blødninger og for betændelsestilstande.
På klinisk fysiologisk afdeling foretager man blandt andet lungefunktionsundersøgelser og belastningstest på hjertepatienter. Der måles også blodtryk og blodgennemstrømning hos patienter med kredsløbssygdomme. Det kan være i forbindelse med, at lægerne skal vurdere behovet for amputation eller blodkaroperation hos en patient. Her er altså også patientkontakt.

Immunologisk afdeling

På klinisk immunologisk afdeling arbejder man med materiale fra bloddonorer og patienter. Donorblodet bliver adskilt i plasma, blodplader og røde blodlegemer og blodkomponenterne bruges i forbindelse med operationer og i behandling af sygdomme. Det kan for eksempel være blodmangel, blodkræft og blødersygdomme. Her er man også med til at undersøge donorblodet for smitsom leverbetændelse, HIV og andre vira. På afdelingen er der også blodtypelaboratoriet, hvor man udfører blodtypebestemmelse på både patienter og donorer. Er der et match mellem patienten og donoren, er man sikker på, at patienten modtager blodkomponenter af den rette blodtype. Man kan også arbejde i speciallaboratoriet, hvor der undersøges blodprøver fra gravide og nyfødte og arbejdes med blodtransfusioner. Og enkelte steder kan man også komme til at arbejde med analyse af vævstyper i forbindelse med organtransplantation. Her har man lidt/ingen patientkontakt

Mikrobiologisk afdeling

På en mikrobiologisk afdeling er man med til at påvise og bekæmpe sygdomme som malaria,
meningitis, legionærsyge og klamydiainfektion. Prøvematerialet er for eksempel urin, blod,
spinalvæske og podninger fra sår og slimhinder. Materialet kommer fra hospitalet eller de praktiserende læger, så man har ingen patientkontakt.
Man kan udføre mikrobiologiske undersøgelser på mange forskellige måder. Valget af metode afhænger i det enkelte tilfælde af lægens formodning om, hvilke mikroorganismer der er årsag til patientens sygdom. En metode er at dyrke prøvematerialet på udvalgte substrater. Hvis der er levende svampe eller bakterier i materialet, formerer de sig og vokser frem som kolonier. Ud fra koloniernes udseende og eventuelt biokemiske analyser kan du identificere mikroorganismerne. Herefter tester man, hvilke antibiotika der hæmmer eller dræber dem, så lægen kan sætte patienten i behandling.
Mikroorganismer kan også påvises ved mikroskopi, specielle farvemetoder og molekylærbiologiske metoder. På patienternes kropsvæsker kan man desuden lave serologiske undersøgelser, hvor man påviser antistoffer mod virus, bakterier, svampe og parasitter.

Neurofysiologisk afdeling

Her udføres undersøgelser ved mistanke om sygdomme i nerver og muskler.
Elektrocorticografi -EEG: Undersøgelse af den elektriske aktivitet over hjernebarken. Anvendes til vurdering af epileptisk aktivitet, forstyrrelser i bevidsthedsniveau – bevidstløshed/koma og fokale forandringer.
Evokerede potentialer -EP: Undersøgelse af forskellige dele af Central Nerve Systemet. Der registreres de elektriske spændingsændringer, der opstår i CNS efter stimulation af en perifer sensorisk nerve eller et sanseorgan eller det muskelaktivitet, der opstår når motorisk kortex stimuleres.
Elektroneurografi - ENG: Måling af den perifere nervefunktion. Det bruges til at måle generelle og lokaliserede forandringer i perifere nerver og nerve-muskelovergange. Det supplerer den kliniske diagnostik, og kan bruges til at følge en sygdoms udvikling eller behandlings effekt.
Elektromyografi - EMG: Måling af musklernes elektriske aktivitet og mønstre. Det bruges ved klinisk mistanke om muskelsygdomme, sygdomme i den neuromuskulære transmission, neurogen affektion. Undersøgelsen udføres af en læge, med assistance af en neurofysiologiassistent/ bioanalytiker.
Autonome undersøgelser: Disse undersøgelser kan påvise forstyrrelser i det autonome nervesystem. Undersøgelserne kan bl.a. påvise forstyrrelser i de nervefibre som bruges til at mærke varme, kulde og vibration. Her er altså en del patientkontakt

Patologisk afdeling

På en patologisk afdeling analyserer man prøver af væv og celler - primært fra levende mennesker. Prøverne kommer fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Vævsprøverne støbes først ind i paraffin. Derefter skæres de i tynde snit, som overføres til glasplader og farves.
Opgaven her er at finde eventuelt abnorme celler så tidligt, at patienterne får den rigtige diagnose. Ud fra undersøgelserne kan man se, om de abnorme celler skyldes kræft, forstadium til kræft eller en godartet tilstand som for eksempel betændelse. Celleprøver diagnosticerer enten en bioanalytiker eller i samarbejde med afdelingens patolog. Her vurderer man sammensætningen af celler, deres udseende og normalitet. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft.


Uddannelsen skifter mellem forelæsninger og workshops, laboratoriearbejde og praktik. Vi kører i 10 ugers moduler hvor en af dem er eksamen. I de 10 uger har vi mange fag og vi kan komme til eksamen i dem alle. Vi har i alt 14 moduler og uddannelsen tager 3,5 år. Første gang man kommer i praktik er i modul 1 efter kun 2 uger på skolen. Herefter får man 2 uger på 2 forskellige afdelinger for at prøve lidt forskelligt. Man bliver let overrasket over hvor meget man egentlig får lov til på de forskellige afdelinger. Jeg er på modul 4 nu og det består af 2 ugers skole og 7 ugers praktik på en afdeling man har været på før. Som i kan læse ovenfor er der masser af muligheder med uddannelsen. Man kan finde ud af om patientkontakt er noget for en og hvis det ikke er, kan man skrive sit bachelorprojekt på en anden afdeling.


Jeg håber det kastede noget lys over sagerne og at i forstår lidt bedre hvad jeg læser! Jeg synes personligt det er mikrobiologisk, immunologisk og patologisk afdeling er tiltaler mig mest og det er også derfor jeg er super glad for, at jeg endnu en gang skal ind på patologisk afdeling på Herlev hospital, hvor vi starter i næste uge.


Hvis i vil læse mere om uddannelsen kan i gå ind på phmetropol.dk og læse mere om uddannelsen. Det er også her jeg har nogle af informationerne fra.

2. september 2014

Lille update

Det er lidt underligt.. Der er gået lang tid siden sidst jeg har skrevet et indlæg. Umiddelbart vil jeg skyde skylden på manglende lyst. Men der har heller ikke været så super meget at blogge om.
Der er dog et par ting jeg vil fortælle om. Jeg har fået arbejde ude på Skjalm Hvide Hotel som tjener og det har jeg haft siden midten af juni. Jeg synes jeg er faldet rigtig godt til derude og kan rigtig godt lide at være der. Alle er søde og der er en super god stemning.
Jeg er blevet optaget på Professionshøjskolen Metropol som bioanalytiker og havde i dag min første dag. Jeg har også været på forkursus derude i kemi siden i onsdags så jeg lige fik det genopfrisket. Jeg mødte min klasse i dag og et par af lærerne og de virker alle rigtig søde og rare.

Jeg ville bare lige komme med en lille update om hvad der sker i mit liv lige for tiden. Jeg skal nok snart komme med nogle blogindlæg der er lidt mere spændende end det her.