Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

9. april 2015

Nyt Tøj På Vej!

Så skete det.. Jeg kom til at bruge nogle penge igen.. Jeg kan simpelthen ikke lade være og jeg prøver at retfærdiggøre det for mig selv ved at sige jeg jo fik penge tilbage i skat så det er okay! Men de penge er røget ind på opsparingen så den undskyldning kan jeg altså ikke rigtigt bruge.. Øv! Det er endnu sværere at retfærdiggøre når DSB har trukket mig to gange for uddannelseskort - hvilket minder mig om at jeg skal have ringet til dem..

Nå men jeg ville faktisk lige vise jer hvad jeg brugte mine penge på! Er selv helt vildt glad for mine fund så nu må vi se om jeg kan finde billeder til jer!

Det første jeg købte er den kjole jeg planlægger at have på til min søsters konfirmation. Den er fra Nelly.com men jeg har købt den over det der hedder members.com hvor man kan få op til 70% rabat på alle mulige forskellige mærker. Til gengæld er de forskellige tilbud der kun 4 dages tid så det gælder om at slå til mens man kan.


Jeg synes den er rigtig enkel og fin og jeg er helt vild med den. Hvis du også er det, kan den købes her. Jeg har allerede modtaget denne kjole og den passer heldigvis rigtig pænt, så jeg glæder mig til at have denne på til hendes konfirmation!


Det næste jeg har købt er fra siden boohoo.com. Alle gangene jeg har været derinde synes jeg det har været dyrt og irriterende at man skulle købe for 400 kr for at få gratis fragt. Det har jeg ikke gjort denne gang men jeg synes jeg fandt nogle ret fede ting.
Det første fra den ordre er endnu en kjole. Jeg synes den virker perfekt til hverdag og til de festivaler jeg skal på.


Jeg har købt den i en navy-blå farve og man kan da ikke sige nej når den kun kostede 15 kr! Du kan finde den lige her.

Det næste blev en nederdel. Jeg har simpelthen ikke nok nederdele i mit skab og derfor fandt jeg denne helt simple sorte nederdel. Forhåbentlig kan jeg passe den.


En gang i mellem må man altså fylde sit skab med basics som toppe og nederdele i enkelte farver så man kan bruge det til alt mellem himmel og jord. Den kan findes her.

Det næst sidste er disse shorts. Jeg synes de var vildt fede så jeg kunne altså ikke lade være!


Det er såkaldte knickers shorts og jeg synes de er ret fede! De ville være gode til fester men de kan også sagtens bruges til hverdag. De kan findes her


Det sidste blev disse solbriller. Jeg så slet ikke de kunne foldes før jeg havde købt dem men jeg ville bare gerne have nogle flere solbriller, for jeg føler jeg altid ødelægger dem eller smider dem væk og de her var ikke ret dyre.


De er bare helt enkelte og sorte. Jeg synes faktisk det er ret smart de kan foldes helt små så man kan putte dem ned i en taske eller sådan. De kan findes her.


Jeg glæder mig til at pakken kommer og jeg har faktisk lige fået en mail fra post danmark om at den vil komme i morgen, hvor jeg har fri, så det passer bare perfekt!

Lille update!: Alt tøjet fra boohoo var ca en størrelse for stort. Det kunne godt bruges, det så bare ikke helt ud som jeg havde forestillet mig. Hvis i skal handle på Boohoo vil jeg råde jer til at vælge tøjet i en til to størrelser for småt for de sammenligner helt forkert. Hvis du er helt i tvivl kan en size guide googles. Jeg er normalt en størrelse 36 på overkroppen og en 38 på underkoppen. Det oversættes normalt til en størrelse 8 og 10 i England men på Boohoo er en størrelse 8 og 10 lig med en størrelse 32 og 34. Der er noget der ikke stemmer overens.

Derfor er jeg også nødt til at sende alt tøjet tilbage og købe det i nogle mindre størrelser - irriterende!

18. februar 2015

Ønsker til Langelandsfestivalen!


De sidste 3 år har jeg om sommeren taget til Langelandsfestivalen med en gruppe venner og hver gang har det været vildt hyggeligt! Vi har set fede kunstnere, festet og hygget os hvert år!

I år er det 25 års jubilæum for festivalen og derfor forventer vi nogle store kunstnere.
De kunstnere der allerede er blevet offentliggjort er: Rick Astley, Anna David, Ankerstjerne, L.I.G.A, Joey Moe, Stine Bramsen, Pretty Maids, Shaka Loveless, Big Fat Snake, Scarlet Pleasure, Dizzy Mizz Lizzy, Suspekt, Infernal, Jokeren, Gnags, Sømændene, Peter og de andre kopier, Johnny Deluxe, Hej Matematik og en masse shows for børnene som fx MGP.

En del af disse er gamle kendinge som har været på festivalen mens jeg også har været der, men der er også et par stykker jeg ikke fik oplevet da de var der eller som ikke har været der endnu. Ud over de her kunstnere har jeg en lille ønskeseddel over hvem jeg synes det kunne være fede at få til at komme og holde en fest. Jeg har kun ønsket danske kunstnere da Langelandsfestivalen normalt kun booker danske acts. De eneste undtagelser (jeg kan huske) er Rick Astley og Kim Cesarion.


JULIAS MOON: Julias moon har jeg set live før, men den gang havde de altså kun to numre og nu når de har udgivet lidt flere sange synes jeg det kunne være fedt at se dem give et ordentligt show!


KONGSTED: Han var der vist også sidste år men jeg fik ikke bevæget mig op på pladsen i tide til at opleve den fest han kan skabe. Det fortryder jeg lidt men det kan jo være jeg får chancen for at opleve ham igen!


RASMUS HEDEGAARD: Han kunne helt sikkert også få en kæmpe fest igang og selvom han måske ikke har udgivet helt vildt mange numre så er han jo DJ og kan lave et mix af enhver sang sikkert!


LUKAS GRAHAM: De har været der før, men desværre blev deres koncert udskudt pga uvejr og blæst og så fik jeg aldrig set koncerten. Men nu har det udgivet nogle nye sange og det er et godt grundlag for at få dem tilbage på festivalen.


TOPGUNN: Forstår at holde en fest og spille nogle gode rytmer at shake sin booty til. Han har aldrig været på festivalen før så hvis han kommer og spillede i Møllers ville jeg med sikkerhed stå deroppe!


DONKEY SOUND ROADSHOW: Også kendt som Pharfar, Wafande, Kaka, Fresh I og Dean Thompson har jeg oplevet i små dele ude på Christiania og Nemoland. Derfor ved jeg også at de laver en dancehall fest lige meget hvor de er.


CAMILO & GRANDE: De er på vej op i den danske musikindustri selvom de har været der længe. Derfor er det også en oplagt mulighed for at få dem nu inden de bliver alt for populære.


KATO; Han var der sidste år men var sat i programmet på et helt forkert tidspunkt! Alle ved at Kato er en perfekt partystarter men han blev sat på omkring kl 18 og hvis man er fuld på det tidspunkt kan det være svært at holde sig kørende hele natten. Derfor skal han komme igen men på et senere tidspunkt! (Er lige blevet offentliggjort på store scene kl 22:30)


MØ: Hun er super fed at se på scenen når hun spiller. Hun giver bare slip og jeg elsker hendes musik. Derfor synes jeg også hun fortjener en plads på store scene.


DJÄMES BRAUN: De her drenge er nu ret fede. Ud over at deres tekster ikke giver ret meget mening så er det bare sjovt og godt at danse til og jeg synes de passer perfekt til Møllers telt. De har været på store scene med Kato, men hvis de skal på alene bliver det nu nok i Møllers.


Ud over det har jeg nogle ønsker til hvem der godt må blive væk i år:


RASMUS SEEBACH: Han har været der de sidste 3 år og lukket det hele, efter Nik og Jay blev skiftet ud. Han har ikke udgivet noget nyt musik siden sidste år så det bliver bare de samme kontakter igen og igen. Det er meget hyggeligt men.. nej tak.


MARIE KEY: Nok Danmarks aller kedeligste sanger.. Jo jo, nogle af hendes sange er da okay, men de er alle overspillede i radioen så man er totalt trætte af dem indenfor meget kort tid. Og hendes stemme er da godt nok totalt irriterende..


MEDINA: Hun synger jo ikke godt.. Stop nu med at booke hende for pokker..! Ja, nogle af hendes sange er da ok, men det lyder ikke godt når hun synger live og jeg har ikke lyst til at høre på hende igen i år..

2. september 2014

Lille update

Det er lidt underligt.. Der er gået lang tid siden sidst jeg har skrevet et indlæg. Umiddelbart vil jeg skyde skylden på manglende lyst. Men der har heller ikke været så super meget at blogge om.
Der er dog et par ting jeg vil fortælle om. Jeg har fået arbejde ude på Skjalm Hvide Hotel som tjener og det har jeg haft siden midten af juni. Jeg synes jeg er faldet rigtig godt til derude og kan rigtig godt lide at være der. Alle er søde og der er en super god stemning.
Jeg er blevet optaget på Professionshøjskolen Metropol som bioanalytiker og havde i dag min første dag. Jeg har også været på forkursus derude i kemi siden i onsdags så jeg lige fik det genopfrisket. Jeg mødte min klasse i dag og et par af lærerne og de virker alle rigtig søde og rare.

Jeg ville bare lige komme med en lille update om hvad der sker i mit liv lige for tiden. Jeg skal nok snart komme med nogle blogindlæg der er lidt mere spændende end det her.

11. juli 2014

Ferie og Sommer Essentials

Da det for alvor er blevet sommer i Danmark med over 30 graders varmt vejr, tænkte jeg at jeg lige ville skrive et lille indlæg om ting jeg ikke kan leve uden om sommeren!

Solbeskyttelse



Solbeskyttelse er en vigtig del af sommeren og selvom jeg en gang i mellem (Mange gange!) er for doven til at smøre mig ind, er det noget man burde have på hver dag hvis man skal ud, også selvom det er overskyet. Jeg bliver ikke særlig brun i forhold til resten af min familie og har altid været dårlig til at ligge ude i solen i mere end 2 timer ad gangen. Derfor har jeg anskaffet mig en sololie. Jeg har normalt brugt en solcreme der let trænger ind i huden eller en klar solspray som har samme virkning, men en sololie gør at huden bliver mere modtagelig over for solens stråler. Derfor er det også vigtigt at finde en med en høj faktor. Min er fra Vichy, har solfaktor 40 og kan købes på apoteket for 155 kr. Man kan godt finde billigere alternativer, men denne er specielt lavet til sensitiv hud, som jeg vil sige min er. De to andre jeg har er fra Garnier. De har begge solfaktor 30 og kan købes i de fleste supermarkeder. De er alle tre vand- og svedfaste men de skal selvfølgelig, som alle andre, påføres igen efter en tur i vandet eller hvis man har tørret sig med et håndklæde.

After sun/fugtighedscreme



For at ens hud bliver super lækker og blød er man nødt til at bruge noget der kan fugte den. Mine yndlings er noget der dufter super godt, samtidig med at det virker fugtgivende. Min after sun er igen fra Garnier, den indeholder aloe vera og virker dejligt afkølende efter man har været i solen hele dagen. Min bodylotion er fra Matas, dufter skønt af granatæble og har en pumpefunktion der er rigtig smart, når man står der med creme på fingrene. Bodybutteren er fra The Body Shop og duften er med papaya. Den dufter så skønt og sommeragtigt, men den var desværre kun en duft de havde i kort tid. Jeg ville ønske jeg havde købt nogle flere af denne, men jeg håber bare på den kommer ud igen til næste år.

Solbriller



Solbriller er et must når solen titter frem og jeg har den politik at solbriller ikke er noget jeg gider at bruge rigtig mange penge på, da de altid på en eller anden måde ender med at gå i stykker for mig.. De pink er fra Tiger og de er en lille smule plyssede. Der er nemlig en slags filt på selve stellet af solbrillen. Aviator style brillerne er fra H&M og så vidt jeg husker har ingen af dem kostet mig mere end 50 kr.

Myg



Hvis du hver sommer bliver ædt op af myg er det en god ide at købe en myggespray. Jeg får altid virkelig mange myggestik og jeg kan ikke lade være med at klø i dem. Derfor er det en god idé at bruge bare en smule myggespray på de bare områder. Jeg tager min med på festival for en sikkerheds skyld.

Allergi



Da jeg jo er allergisk for sådan cirka alt, er jeg nødt til at have et lille arsenal af allergipiller, næsespray og øjendråber. Øjendråberne er bare en saltvandsopløsning som kan benyttes af alle og jeg er sikker på jeg kommer til at bruge dem. Hvis der er meget tørt på festivalen, støver det hele og det ender ofte i øjnene. Det kan disse øjendråber også hjælpe imod.

Bodyscrub



Jeg kan rigtig godt lide at bruge en bodyscrub til at fjerne de døde hudceller på kroppen, men også inden jeg barbere mine ben for at få fjernet så meget af hårene som muligt. Når man skrubber rejser hårene sig og man kan derfor få en tættere barbering. Derudover gør bodyscrubben også huden rigtig blød bagefter. Min er igen den fra Matas med granatæble duft.

Hårkur



Når man er ude i solen, tager ens hår meget skade og det kan blive tørt og livsløst. Derfor er det en god idé at bruge en god hårkur et par gange om ugen til at genfugte håret og give det noget liv igen. Min er fra The Body Shop og er en del af deres Rainforest linje. Min er special lavet til farvet hår så den også hjælper med at holde på og beskytte farven. Ud over det så dufter den bare vildt godt!

Makeup







På huden er det en god idé at få fat i noget med SPF. Her har jeg en mineral foundation fra La Roche Posay og en BB-cream fra Garnier. Begge dele giver en fin let dækning og man kan ikke mærke man har den på huden. Hvis man vil have lidt mere dækevne kan man sagtens bruge en consealer. BB-creamen er til fedtet hud og det passer fint med at man kommer til at svede lidt. Som lidt farve på kinderne har jeg valgt en ELF HD blush som er en creme blush. Det har jeg valgt for ikke at få et alt for pudret look og der er jo ingen der vil se ud som om man har vildt meget pudder i hovedet.

Til læberne har jeg valgt noget der giver læberne en masse fugt og en lille smule farve. Den første er en Maybelline Baby Lips læbepomade i farven Pink Punch. Den anden er The Body Shop Color Chrush læbestift i farven Sunset Romance, som er en fin coral/orange farve. Den sidste er Nilens Jord Lipshine i en farve der desværre er udgået, men den giver en lidt mørkere farve end Baby Lips.



Til øjnene har jeg valgt disse vandfaste øjenskygge penne fra Rimmel. Man kan få disse i en masse flotte farver, men jeg har bare de mest neutrale. Derudover er en vandfast mascara altid en god idé og min yndlings er Max Factors Clump Chrusher. Den anden jeg har er fra Clarins. Det er en klar gel man kan bruge ud over sin normale mascara til at gøre den vandfast. Den kan også bruges til brynene, hvis man vil det. Det sidste jeg har er en vandfast eyeliner, hvis man vil bruge sådan en. Min er fra Maybelline og det er en gel eyeliner i en pen så den er nem at påføre og så skal man ikke bruge en pensel.

Så tror jeg vist også jeg har været det meste igennem! :)
I år tager jeg igen på Langelandsfestivalen og det bliver den eneste ferie jeg får i år. Selvom det kun er et par dage væk har jeg endnu ikke rigtigt fået pakket noget. Jeg har bare ikke rigtigt fået taget mig sammen..