Sidst jeg skrev på min blog var for ca 14 måneder siden.
Er der så sket en masse i livet siden sidst? Tjaaa. Det kommer vel an på hvordan man ser på det. Jeg kan ihvertfald fortælle hvad der ikke er sket. Jeg har siden sidst ikke fundet en sød fyr, som jeg jo ellers håbede på ville dukke op i 2018.
Sidst var jeg jobsøgende. Det er jeg bestemt ikke mere. Jeg har nu arbejdet på Rigshospitalets patologiske afdeling i 13 måneder, så jeg fik jobbet ikke lang tid efter jeg havde skrevet det sidste indlæg.
Og nu vil jeg altså lige blære mig lidt, selvom jeg godt ved at man ikke må (ifølge janteloven). I den korte tid jeg har været der har jeg fået ret meget ros. Det er blandt andet fordi jeg under min uddannelse har haft mulighed for at arbejde med mange af de maskiner, vi har i laboratoriet nu. Det gjorde at jeg hurtigt kunne udføre almindeligt rutine arbejde på de maskiner. Der har selvfølgelig også været opstået ting jeg aldrig har oplevet før men det har jeg taget sådan lidt ad hoc. Hvis jeg ikke selv har kunnet finde ud af hvordan man gjorde, har jeg aldrig været bange for at spørge, hvilket også er blevet rost. Min leder har også flere gange spurgt "er det dig der laver det her? Så har du helt sikkert styr på det!"
På den korte tid jeg har været på afdelingen har jeg også været med til at udarbejde to nye procedurer i laboratoriet. Den ene var at vi hver morgen plejede at sidde to mennesker fra 8-14, som skulle sortere, scanne og krydse 2-5000 blokke af hver dag. Det der tog længst tid var klart at skulle krydse dem af, da listen var ca 30 sider lang og blokkene stod ikke altid i nummerorden, hvis de altså overhovedet stod på listen. Vi er nu gået over til at vi laver en mangelliste sidst på dagen, så man kun skal fokusere på det der ikke er kommet frem. Og det sparede både tid og hænder! Vi gik til kun at bruge en bioanalytiker fra 8-11.30/12.. i ca 3 måneder. Så blev proceduren ændret igen og nu bruger vi samme mængde tid som før.
Den anden var at rykke en tidskrævende protokol over på en maskine i stedet for at gøre det i hånden. Det er en analyse vi kun laver på to vævstyper og vi har nu fået rykket den ene af dem over på maskinen. Den anden vævstype arbejder vi(jeg) stadig på at få til at virke. Det betyder at vi får flere frie hænder, en ting vi altid mangler.
En ting jeg har lært at skulle finde mig i er at ting går jævnt langsomt på sådan en arbejdsplads og nogle gange føles det som om man går 2 skridt frem og 3 tilbage. Og sådan er det åbenbart bare. Jeg er også flere gange blevet fortalt at jeg skal oplæres i nye funktioner, men det tror jeg at jeg skal kigge lidt efter. Jeg fik at vide i sommer at jeg nok ville blive oplært en gang efter efterårsferien, så blev det rykket til en gang omkring jul, så hed den efter påske og nu bliver der sagt efter sommerferien. Jeg tror først det bliver en gang til jul, måske.. Der var også en anden funktion jeg blev tilbudt at blive oplært i, men det har jeg ikke hørt om siden så nu må vi se om det sker. Jeg ved også at min leder er blevet spurgt om jeg må blive oplært ved en ny maskine men det kan hun ikke sige noget om, fordi vi er i gang med en struktur ændring.
Jeg forstår ikke helt den version de har forelagt til os fordi vi skal gå tilbage til en opbygning som vi siden er gået fra. Hvis den virkede godt, hvorfor gik vi så væk fra den? Hvis den ikke fungerede, hvorfor skal vi så gå tilbage til den model?? Jeg forstår det ikke..
En anden ting jeg ikke forstår er, at når patienter bliver indkaldt til undersøgelse, så for de en adresse og en afdeling de skal møde op på. Når de så møder op på hospitalet bliver der ikke vist vej med adresser, men med opgange. Nok den eneste ting der IKKE står i den indkaldelse fra hospitalet. Jeg er derfor tit blevet spurgt om de var ved den rigtige bygning når de stod foran Teilum og der kan jeg afsløre at nej, det var de ikke. Der er endda et fint skilt hvor der står hvad der er i den bygning:
Retsmedicinsk institut - Retspatologisk afdeling, Retsgenetisk afdeling, Retskemisk afdeling og Rigshospitalet - Patologiafdelingen. Men det kan altså godt være svært (åbenbart).
Og nu vil jeg altså lige blære mig lidt, selvom jeg godt ved at man ikke må (ifølge janteloven). I den korte tid jeg har været der har jeg fået ret meget ros. Det er blandt andet fordi jeg under min uddannelse har haft mulighed for at arbejde med mange af de maskiner, vi har i laboratoriet nu. Det gjorde at jeg hurtigt kunne udføre almindeligt rutine arbejde på de maskiner. Der har selvfølgelig også været opstået ting jeg aldrig har oplevet før men det har jeg taget sådan lidt ad hoc. Hvis jeg ikke selv har kunnet finde ud af hvordan man gjorde, har jeg aldrig været bange for at spørge, hvilket også er blevet rost. Min leder har også flere gange spurgt "er det dig der laver det her? Så har du helt sikkert styr på det!"
På den korte tid jeg har været på afdelingen har jeg også været med til at udarbejde to nye procedurer i laboratoriet. Den ene var at vi hver morgen plejede at sidde to mennesker fra 8-14, som skulle sortere, scanne og krydse 2-5000 blokke af hver dag. Det der tog længst tid var klart at skulle krydse dem af, da listen var ca 30 sider lang og blokkene stod ikke altid i nummerorden, hvis de altså overhovedet stod på listen. Vi er nu gået over til at vi laver en mangelliste sidst på dagen, så man kun skal fokusere på det der ikke er kommet frem. Og det sparede både tid og hænder! Vi gik til kun at bruge en bioanalytiker fra 8-11.30/12.. i ca 3 måneder. Så blev proceduren ændret igen og nu bruger vi samme mængde tid som før.
Den anden var at rykke en tidskrævende protokol over på en maskine i stedet for at gøre det i hånden. Det er en analyse vi kun laver på to vævstyper og vi har nu fået rykket den ene af dem over på maskinen. Den anden vævstype arbejder vi(jeg) stadig på at få til at virke. Det betyder at vi får flere frie hænder, en ting vi altid mangler.
En ting jeg har lært at skulle finde mig i er at ting går jævnt langsomt på sådan en arbejdsplads og nogle gange føles det som om man går 2 skridt frem og 3 tilbage. Og sådan er det åbenbart bare. Jeg er også flere gange blevet fortalt at jeg skal oplæres i nye funktioner, men det tror jeg at jeg skal kigge lidt efter. Jeg fik at vide i sommer at jeg nok ville blive oplært en gang efter efterårsferien, så blev det rykket til en gang omkring jul, så hed den efter påske og nu bliver der sagt efter sommerferien. Jeg tror først det bliver en gang til jul, måske.. Der var også en anden funktion jeg blev tilbudt at blive oplært i, men det har jeg ikke hørt om siden så nu må vi se om det sker. Jeg ved også at min leder er blevet spurgt om jeg må blive oplært ved en ny maskine men det kan hun ikke sige noget om, fordi vi er i gang med en struktur ændring.
Jeg forstår ikke helt den version de har forelagt til os fordi vi skal gå tilbage til en opbygning som vi siden er gået fra. Hvis den virkede godt, hvorfor gik vi så væk fra den? Hvis den ikke fungerede, hvorfor skal vi så gå tilbage til den model?? Jeg forstår det ikke..
En anden ting jeg ikke forstår er, at når patienter bliver indkaldt til undersøgelse, så for de en adresse og en afdeling de skal møde op på. Når de så møder op på hospitalet bliver der ikke vist vej med adresser, men med opgange. Nok den eneste ting der IKKE står i den indkaldelse fra hospitalet. Jeg er derfor tit blevet spurgt om de var ved den rigtige bygning når de stod foran Teilum og der kan jeg afsløre at nej, det var de ikke. Der er endda et fint skilt hvor der står hvad der er i den bygning:
Retsmedicinsk institut - Retspatologisk afdeling, Retsgenetisk afdeling, Retskemisk afdeling og Rigshospitalet - Patologiafdelingen. Men det kan altså godt være svært (åbenbart).
De fleste ville nok bare bruge en GPS app på telefonen, men ældre mennesker har ikke nødvendigvis en smartphone og er derfor nødt til at bruge kort. Så kan det altså være svært at finde ud af om den første bygning er nr 5 eller om det er et andet sted. Og når man går i uniform skal man regne med at blive spurgt om alt mellem himmel og jord. Men oftest er det vejvisning.
Hvad er der så ellers sket i 2018..??
Min kusine flyttede ud i sommer, så det er også ved at være et år siden. Jeg har derfor også rykket rundt i lejligheden. Det virker nemlig lidt underligt at have et stort soveværelse og en lille stue. Så jeg har købt nogle nye ting, som en sofa og billeder til lejligheden. Der er stadig ting der skal sættes op, som billeder og hylder, men det kommer nok. Jeg plejer at få sådan nogle ting gjort når jeg er træt af hvordan det ser ud nu. Jer der har været i min lejlighed: Det kommer ikke til at være så anderledes inde i spisestuen 😉
Jeg sparer op til at kunne købe et tv ind til soveværelset, selvom alle eksperter siger man ikke skal gøre det for at få den bedste søvn, men jeg har et godt sovehjerte, så jeg skal sgu nok klare den alligevel.
Det sidste jeg vil fortælle lidt om er at jeg har døjet meget med smerter. Smerter i hvad jeg har troet læænge var i lænden. Det viser sig at det er mit bækken som låser sig, men de gør jo også ondt nogenlunde samme sted. Jeg har nu været til kiropraktor 2 gange på 2 uger (går normalt 1 gang hver 3. måned) og jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave. Jeg har for første gang i et godt stykke tid været i fitness world og startede stille og roligt ud med en gåtur og nogle øvelser med fokus på ryg, mave, ben og core, for at få styrket det område jeg åbenbart er lidt svag i. Det gør slet ikke ondt og har ikke gjort ondt i en uges tid vil jeg tro. Så jeg håber det holder ved og jeg vil blive ved med at træne, så det kan blive bedre. Jeg skal nemlig ikke have ondt i uge 38, når jeg skal afsted til Playitas med mine forældre. Det er en træningscamp/træningsferie, så det skal nok blive spændende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar