Viser opslag med etiketten blush. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blush. Vis alle opslag

2. april 2015

Februars Goodiebox

Endnu en box jeg ikke har fået lagt op.




Februars goodiebox er lavet i samarbejde med Jane Kønig, en berømt smykkedesigner, hvilket går sig meget godt med valentines day osv.  


Det første er denne Kueshi Revitalizing face toner. Den er simpelthen ikke noget for mig. Jeg bruger ikke ret tit en toner fordi jeg føler det tørrer min hud ud. Denne her er lyserød og har noget parfume af en art i og det er ikke noget jeg kan lide at putte på min hud. Den koster 99 kr.


Det næste er denne Eucerin Aquaphor creme. Jeg har hørt meget godt om denne creme, den skulle være lidt af en mirakelmager. Den skulle kunne bruges til alverdens ting - læberne, hænderne, albuerne, fødderne, lige hvad du vil. Denne har jeg stadig ikke fået prøvet og det ærger mig lidt men det skal jeg i aften og så må vi jo se hvordan den virker på mig. En beholder på 40 ml koster 80 kr på apoteket.


Det næste er denne Bellápierre cheek & lip stain i farven Coral. Jeg elsker koralfarvede blushes og jeg elsker creme blushes så jeg er himmel henrykt over denne blush! Jeg elsker den og den ser fantastisk ud på min hudtone. Denne koster ca 149 kr.



Det næstsidste i denne box var Oolution Check Matte creme. En ansigtscreme specielt formuleret til kombineret og olieret hud så den fremstår mat. Jeg må sige at jeg ikke har fået prøvet denne nok til at kunne se en forskel, men heldigvis har vi fået et produkt med en god størrelse. Cremen her koster ca 300 kr.


Det sidste var denne glas neglefil. Der er ikke meget at sige om glas neglefile. Jeg synes de alle sammen er ens, men til gengæld er de rigtig gode til svage og skrøbeligt negle. Denne neglefil koster ca 70 kr.


Denne måneds box var rigtig fin. Den havde en enkelt svipser men ellers var det hele rigtig godt. Boxens værdi ligger på 616 kr hvilket er en del bedre end sidste måneds box. 

29. oktober 2014

Jeg Fandt Noget I Gemmerne

Jeg havde egentlig planer om at skrive en indlæg om mit praktikophold på Herlev Sygehus, men da jeg slet ikke er færdig med praktikken og jeg også har travlt med at læse til eksamen, må det vente lidt. I stedet fik jeg kigget billederne på min mobil igennem og fandt nogle billeder der var ment til bloggen men åbenbart aldrig er blevet lagt op, så det gør jeg nu! :)

Det er nogle billeder af ELF makeup som jeg modtog tilbage i juni. ELF står for Eyes, Lips, Face og er et billigt makeup mærke fra England. Man kan købe enkelte af deres produkter i Føtex, Bilka og på nogle apoteker, men på deres hjemmeside kan man få et meget større udvalg. Det er en engelsk hjemmeside, så der kommer ikke told på og de har ofte gode tilbud kørende med rabatter og fri fragt hvis man køber over et bestemt beløb. Der er også lidt fra Matas og Tiger.
Det gode ved jeg ikke har lagt billederne op endnu er, at jeg kan fortælle jer min mening om produkterne, da jeg har haft masser af tid til at prøve dem.



Det første jeg har hevet op af pakken er deres face kabuki børste. Den er dejlig blød i hårene, mit eneste problem er bare at den fælder helt vildt meget. Det er hvad der nogle gange sker og det kan også være noget jeg selv har gjort, efter jeg vaskede den. Jeg har nemlig haft mange problemer med en masse af mine børster efter jeg vaskede dem sidst.. Den koster £6 så det er ikke det største tab.



Det næste er børsten der hedder Pointed Foundation Brush, som er i stil med en flad foundation børste, den er lille og har en spids, men denne her er rund. Den her gik helt i stykker for mig. Alle hårene faldt ud af den på én gang. Den var efter min mening heller ikke særlig god til at blende foundationen ud, så jeg savner den ikke. Den kostede mig omkring £4 men er ikke tilgængelig mere på deres hjemmeside.



Det næste er deres Powder Brush. Dette er en fladt skåret rund børste som er stort set magen til en man kan købe hos Nilens Jord, til en lille del af prisen. Begge begyndte dog at fælde for mig og når jeg bruger dem til min foundation er det irriterende med børstehår i ansigtet. Den fungerer dog rigtig godt når den ikke fælder. Den koster også omkring £4.



Dette er deres HD blush i Superstar. Det er en rigtig fin fersken farvet creme blush som er virkelig let at påføre. Man skal heller ikke bruge ret meget produkt så det holder længe og er forsynet med en pumpe, hvilket er virkelig smart. Den kostede mig £4,50


En lip stain i heartbreaker er endnu et fersken farvet produkt. Den har farven i den ene ende og en klar gloss i den anden. En lip stain er ikke noget der skal bruges på tørre læber, men den er rigtig fin om sommeren og den farver læberne så produktet bliver på i længere tid. Den kostede også £4.


Det næste er fra Rimmel London. Det er endnu en lip stain men denne er i en flot hindbær farve. Den ser super godt ud på mine læber og holder rigtig længe hvis den påføres rigtigt. Man kan endda tage læbepomade over farven når den først er tør, så man ikke har helt tørre læber. Tror den kostede mig omkring 60 kr i Matas.



Jeg er helt vild med de her Scandal Eyes øjenskygge blyanter. De kan tåle vand og kan fås i en masse flotte farver. Jeg holder mig til det neutrale med denne i farven Bluffing. Det sætter sig rigtig flot på øjenlåget, man skal bare passe på blyanten ikke er for varm når den påføres, for så bliver den ret blød og smuldrende i konsistensen. Den koster vist omkring 50 kr.



Jeg elsker neglelak og talte mig vist frem til at jeg har over 80.. Hvilket selvfølgelig er alt for mange men de er så pæne og der skal selvfølgelig bruges et base coat for at få det hele til at ligge pænt og ikke farve neglen. Den hedder Millionails og er et base coat med en styrkende effekt. Den holder rigtig længe og jeg kan godt lide den. Den kostede mig vist 100 kr.



Flere neglelakker. Denne her er fra Sally Hansen og hedder Sun Kissed. Jeg er helt vild med farverige negle, specielt om sommeren og denne her farve var bare helt perfekt. Lige nu er jeg, som sagt, i praktik og må derfor ikke have neglelak på, men lige så snart jeg er færdig skal jeg til at bruge en masse neglelak igen. Denne her er dog ikke så efterårsagtig, men den er stadig flot. Den kostede mig 60 kr, tror jeg nok.




Her har vi så lidt acetone, så vi kan fjerne neglelakken igen og så har jeg købt lidt i Depend's Gellack linje som senere er blevet trukket tilbage. Det holder dog ikke mig fra at bruge dem, da jeg ikke har haft nogen reaktioner på dem. Disse farver er bare base coatet, top coatet og en hvid til fransk manicure. Acetonen koster 25 kr og gellacken er ikke tilgængelig lige for øjeblikket.





Så købte jeg mig også lige en ny øjenskygge palette med kun matte farver fra Sleek. Den hedder I-Devine Ultra Matts V2. Den har en fin blanding af mørke, lyse, neutrale og farvede øjenskygger som er rigtig fint pigmenterede.


Her ses fra højre mod venstre: Thunder, Maple, Flesh, Paper Bag, Villan og Fern


Her ses fra højre mod venstre: Orbit, Ink, Highness, Noir, Dune og Pillow Talk.




Vatpinde og vabel plaster. Hvornår kan man ikke bruge det?? Vatpindene er lidt specielle idet at de i den ene ende er flade mens de i den anden ende er helt spidse så man kan være præcis med hvad man vil rette på osv. De virker også rigtig godt til at fjerne neglelak. Kostede mig vist 25 og 50 kr.


Det sidste er disse solbriller fra Tiger. De er lidt underlige da de er beklædt med et eller andet slags stof, måske filt? De kostede en rund 20'er og var lidt sjove, så jeg tænkte hvorfor ikke..

Det var det for denne gang. Jeg ved ikke lige hvornår jeg får et indlæg op omkring min praktik, men jeg vil prøve at få det op i løbet af næste uge.

9. maj 2014

English to Danish

I have decided to change the language on my blog into Danish.
Why? Because it is much easier for me, when it is my first language. I am sorry for the non-Danish speaking part of my readers. It just takes too much time writing in English, so from now on i will start writing in Danish.


Jeg har åbenbart en goodiebox som jeg ikke har fået skrevet om. Det er selvfølgelig ikke så godt, så derfor vil jeg gøre det nu! :)







Det første i æsken er Malaco lakridser. Dem her kunne jeg godt lide, men jeg kan også rigtig godt lide lakridser. De her var salt laktids og de koster 19,95 kr for 130 g. De bliver sikkert solgt i de fleste dagligvarer butikker.



De næste to ting er fra det danske mærke JorgObé. Det er deres white tea balancing cream og deres næsten berømte sorte peel off mask. Cremen skulle kontrollere bumser og virke godt som både dag-, natcreme og fugt maske. Den duftede ikke så godt efter min mening og den opførte sig underligt på min hud. Efter den var tørret ind i huden kom den af i små klumper når man rørte ved sit ansigt. Jeg ved man ikke bør røre så meget ved sit ansigt, men jeg kan ikke lade være. Det gør jeg altså bare.. Jeg har peel off masken i full size og den virker ret godt, men det kræver et ret tykt lag og man skal bestemt ikke lægge den i hele ansigtet! Jeg nøjes med at lægge den i T-zonen. Grunden til man ikke skal lægge den i hele ansigtet er at den klynger sig til de små dun alle har i ansigtet og når man så skal pille den af mod hårenes retning, hiver masken i alle de små dun og det er ret smertefuldt at trække den af. 500 ml af fugtighedscremen koster 168 kr og 100 ml af peel off masken koster 198 kr i matas.






Det næste er denne blush fra Teeez Trend. Den hedder Be Blushious og den farve jeg fik hedder 401 Brilliant Peach. Denne her farve er - utroligt nok - for lys til min hud, eller ikke nok pigmenteret, for den var ikke til at se på mine kinder, andet end lidt shimmer. Den ville virke fint som en øjenskygge eller highlighter, men ikke som en blush. En full size koster 180,60 kr. Jeg har ingen idé om hvor denne kan købes, men det kan sikkert googles.


Den næste ting er Eucerin Aquaporin Lotion. Dette er en body lotion fra apoteket og den skulle hjælpe med at skabe nye hudceller og få huden til nemmere at modtage fugt - også i de dybere hudlag. Om den gør det, ved jeg ikke, for jeg har ærligtalt ikke fået prøvet den. En full size på 400 ml koster 104,95 kr.


Denne Percy & Reed No Fuss Fabulousness Dry Conditioner var lidt et fail for mig. Jeg forstår ikke helt meningen med en dry conditioner når man har hårolier og leave-in conditioners. Ud over det, så gik min pumpe/spray funktion i stykker. Selvom der er masser af produkt tilbage, kan det bare ikke komme ud af beholderen. Det er også grunden til at jeg ikke kan sige om jeg elsker eller hader denne. Den kan købes på Asos.com og den koster omkring 110 kr for 150 ml.


Den sidste ting er denne Plasir Shower Cream til sensitiv hud. Denne her har jeg heller ikke fået prøvet da shower creams ikke lige er mig. Jeg er simpelthen for doven i badet, med mindre jeg også skal barbere ben og have hårkur i osv. Ellers hedder den kun shampoo og balsam for mit vedkommende. Jeg gider ikke bruge 30-45 min i badet på at vaske alle dele af min krop hver eneste gang. Jeg tager selvfølgelig lige shampooen lidt rundt på kroppen men det er så også det. Men jeg skal nok få den prøvet på et tidspunkt og give jer min mening! :) Denne kan købes i matas hvor en 220 ml koster 79,95 kr.


Denne her æske var lidt et flop for mig. Det er lidt ærgerligt da det også var min sidste boks fra Goodiebox. Jeg har simpelthen ikke pengene til det og ud over at betale for boksen, betaler jeg også for at komme på posthuset for at hente den hvilket er rigtig irriterende. Jeg håber på at jeg på et senere tidspunkt kan bestille deres boks igen for jeg nød virkelig at prøve ting jeg normalt ikke ville købe.