Why? Because it is much easier for me, when it is my first language. I am sorry for the non-Danish speaking part of my readers. It just takes too much time writing in English, so from now on i will start writing in Danish.
Jeg har åbenbart en goodiebox som jeg ikke har fået skrevet om. Det er selvfølgelig ikke så godt, så derfor vil jeg gøre det nu! :)
Det første i æsken er Malaco lakridser. Dem her kunne jeg godt lide, men jeg kan også rigtig godt lide lakridser. De her var salt laktids og de koster 19,95 kr for 130 g. De bliver sikkert solgt i de fleste dagligvarer butikker.
De næste to ting er fra det danske mærke JorgObé. Det er deres white tea balancing cream og deres næsten berømte sorte peel off mask. Cremen skulle kontrollere bumser og virke godt som både dag-, natcreme og fugt maske. Den duftede ikke så godt efter min mening og den opførte sig underligt på min hud. Efter den var tørret ind i huden kom den af i små klumper når man rørte ved sit ansigt. Jeg ved man ikke bør røre så meget ved sit ansigt, men jeg kan ikke lade være. Det gør jeg altså bare.. Jeg har peel off masken i full size og den virker ret godt, men det kræver et ret tykt lag og man skal bestemt ikke lægge den i hele ansigtet! Jeg nøjes med at lægge den i T-zonen. Grunden til man ikke skal lægge den i hele ansigtet er at den klynger sig til de små dun alle har i ansigtet og når man så skal pille den af mod hårenes retning, hiver masken i alle de små dun og det er ret smertefuldt at trække den af. 500 ml af fugtighedscremen koster 168 kr og 100 ml af peel off masken koster 198 kr i matas.
Det næste er denne blush fra Teeez Trend. Den hedder Be Blushious og den farve jeg fik hedder 401 Brilliant Peach. Denne her farve er - utroligt nok - for lys til min hud, eller ikke nok pigmenteret, for den var ikke til at se på mine kinder, andet end lidt shimmer. Den ville virke fint som en øjenskygge eller highlighter, men ikke som en blush. En full size koster 180,60 kr. Jeg har ingen idé om hvor denne kan købes, men det kan sikkert googles.
Den næste ting er Eucerin Aquaporin Lotion. Dette er en body lotion fra apoteket og den skulle hjælpe med at skabe nye hudceller og få huden til nemmere at modtage fugt - også i de dybere hudlag. Om den gør det, ved jeg ikke, for jeg har ærligtalt ikke fået prøvet den. En full size på 400 ml koster 104,95 kr.
Denne Percy & Reed No Fuss Fabulousness Dry Conditioner var lidt et fail for mig. Jeg forstår ikke helt meningen med en dry conditioner når man har hårolier og leave-in conditioners. Ud over det, så gik min pumpe/spray funktion i stykker. Selvom der er masser af produkt tilbage, kan det bare ikke komme ud af beholderen. Det er også grunden til at jeg ikke kan sige om jeg elsker eller hader denne. Den kan købes på Asos.com og den koster omkring 110 kr for 150 ml.
Den sidste ting er denne Plasir Shower Cream til sensitiv hud. Denne her har jeg heller ikke fået prøvet da shower creams ikke lige er mig. Jeg er simpelthen for doven i badet, med mindre jeg også skal barbere ben og have hårkur i osv. Ellers hedder den kun shampoo og balsam for mit vedkommende. Jeg gider ikke bruge 30-45 min i badet på at vaske alle dele af min krop hver eneste gang. Jeg tager selvfølgelig lige shampooen lidt rundt på kroppen men det er så også det. Men jeg skal nok få den prøvet på et tidspunkt og give jer min mening! :) Denne kan købes i matas hvor en 220 ml koster 79,95 kr.
Denne her æske var lidt et flop for mig. Det er lidt ærgerligt da det også var min sidste boks fra Goodiebox. Jeg har simpelthen ikke pengene til det og ud over at betale for boksen, betaler jeg også for at komme på posthuset for at hente den hvilket er rigtig irriterende. Jeg håber på at jeg på et senere tidspunkt kan bestille deres boks igen for jeg nød virkelig at prøve ting jeg normalt ikke ville købe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar