25. januar 2015

Workout: Pole Edition!

Som nogle af jer nok ved er jeg startet til pole dance og hold nu kæft hvor er det hårdt! Jeg havde forestillet mig det ville blive hårdt men jeg syntes selv jeg var stærkere end hvad jeg nok egentlig er.. Eller også er det meget hårdere end jeg lige gik og troede. Anyways, jeg tænkte at der nok var nogle der var interesseret i at vide hvad det er vi laver til de her timer.
Jeg har kun været 3 gange til pole dance og en gang til stræk så i må lige huske på jeg ikke ved og kan det hele ;)

Vi starter normalt med at finde de ting vi skal bruge frem, så som måtter og yoga blokke. Herefter laver vi en kort opvarmning på omkring 5-10 min, hvor vi kommer hele kroppen igennem og bliver godt varme. Her snakker vi specielt om arme, skuldre og mave da det er det man nok bruger aller mest.

Herefter begynder vi at træne nogle forskellige moves. Her er dem jeg har lært og også dem jeg måske skal øve lidt flere gang før de sidder helt i skabet :)

Den første er Tease. Jeg har ikke kunnet finde en video af denne her, men jeg vil prøve at forklare det. Højre arm er på polen, skulderen er sunket og man står på tær med armen strukket. Man starter med et lille skridt med den inderste fod og herefter svinger man den yderste fod, så kroppen svinger rundt om polen, stadig med højre tå i gulvet. Herefter sættes venstre fod lige bagved og først her løftes højre fod. Det lyder sikkert meget kompliceret men det er det faktisk ikke.

Det næste vi lærte var The Fireman.
http://poledancedictionary.com/moves/84/fireman/
Dette move kan sættes ind efter din tease og så har du en mere sammensat koreografi. I klippet er hendes lægge bukket ind under hende, vi har lært at der skal være 90 grader fra baglåret til læggen.
Det er heller ikke super svært, jeg bliver bare ret rundtosset af det

Så sad vi på polen. Det skal lige siges at når man ikke er vant til dette så niver det rigtig meget i huden hvor polen sidder. Det er åbenbart noget der bliver bedre, men lige nu har jeg lidt svært ved at tro på det for det føles bagefter som om du har brandmærker på inderlårene!
http://poledancedictionary.com/moves/199/sit/

Nu kom vi til noget lidt mere kompliceret og dette move hedder Baglæns Havfrue. Det virker også sværere end det er når man lige har fået fat på det. Jeg synes det her var et rigtig sjovt move!
http://poledancedictionary.com/moves/244/backwards-showgirl-variation/

Herefter skulle vi lære nogle helt nye moves og vi har lært dem på et lidt lavere niveau fordi vi jo nødigt skulle have at nogle faldt ned fra polen og var højt oppe i luften samtidig. Derfor startede de fleste af os med at lave movet nede fra gulvet af og så arbejde os op, så man var på det niveau hvor man var sikker. Jeg var lidt af en kylling så jeg kom ikke ret højt fra jorden, men jeg vil også hellere lærer movet først før jeg bevæger mig ud i alt det lidt mere farlige. Vi startede med denne:
http://poledancedictionary.com/moves/82/cross-ankle-release-abs/
Det var faktisk ikke helt let og det var vigtigt man kommer helt ind til polen inden man begynder at løfte sig op i sine mavemuskler. Mange af os var helt sikre på vi ikke kunne hive os selv op uden instruktørens hjælp, men jeg fik faktisk gjort det til sidst og det var jeg ret stolt af!

Den anden var så denne her:
http://poledancedictionary.com/moves/22/basic-invert/
Igen startede vi med at ligge på gulvet og svinge benene op omkring polen. Efter movet på filmen, lavede vi nogle små løft i maven igen for at kunne bruge den til at udvikle os videre på og det var faktisk løftene der var det hårdeste. I denne her fik jeg hævet mig lidt fra gulvet så den havde jeg lidt bedre styr på end den anden men de er begge sjove og udfordrende.

Til sidst i timen strækker vi let ud mens vi snakker lidt om hvordan vi synes timen har været og alt mulig andet. Det er bare et super hyggeligt danse studie og jeg skal se om jeg kan få taget et par billeder i morgen når jeg nu skal derind så i kan se det, ellers kan i jo kigge lidt på deres hjemmeside www.elitepole.dk Her er der også billeder og andre ting :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar