Der er oplevelser jeg gerne ville have været foruden, men der er også ting jeg ikke ville have undværet.
Sidst jeg skrev her på bloggen var for snart et år siden. Det var et opslag jeg følte, at jeg (mest af alt) havde brug for at læse selv. Det er de fleste indlæg faktisk. Jeg skriver sjældent for at gøre andre end mig selv glad. Det er også derfor jeg kun skriver når jeg har lyst til det.
2017 var et år der handlede meget om min uddannelse. Jeg prøvede nye og spændende ting, så som mit praktikophold på Novo Nordisk. Det var året hvor jeg begyndte på mit bachelorprojekt, punktummet for min uddannelse. Det var også året hvor jeg mistede min morfar efter længere tids sygdom. Derfor kan man også godt sige at 2017 var et ret krævende år, og specielt følelsesmæssigt.
Min morfar havde Myelomatose, som desværre blev diagnosticeret meget sent. Det er ikke noget man bare lige falder over, ved blodprøver og andre undersøgelser, det er noget der skal ledes efter, før man finder det. Dette er også en af grundene til det blev så sent diagnosticeret. Alt i alt mener vi at han led af sygdommen i omkring 2 år før han døde. Symptomerne passer stort set alle sammen.. Det er svært at vide, at han havde ondt det sidste stykke tid. Det er også svært at vide at det kunne være fundet meget tidligere, men man kan ikke gå tilbage i tiden og gøre det om, desværre. Jeg ved heller ikke om han ville have levet længere hvis man havde fundet det før. Det er også en type kræft man ikke ved hvorfor folk får, men man har set en sammenhæng mellem den og landmænd der har brugt pesticider. Min morfar var landmand og har arbejdet med pesticider, så det er højest sandsynligt pga. det..
Han døde i september måned og han fik så flot en begravelse. Der var så mange blomster og der var en fanebærer fra Nordsjællands Garder forening.
Tiden efter har nok været aller hårdest for min mormor. Hun var en måneds tid efter også nødt til at sige farvel til sin hund, som havde hofteproblemer og knap kunne komme op og stå. Min mormor er en stærk kvinde, men hun begynder også at fortælle os andre at hun nu føler sig lidt ensom. Hun har altid haft min morfar og en masse dyr omkring sig, så nu hvor hun er alene, kan jeg godt forstå hun er en smule ensom.. Jeg har prøvet et par gange at snakke med hende om at få en kat, da de giver selskab men samtidig også er ret selvstændige. De skal ikke luftes mere end en tur i haven og maden kan altid stå fremme, så man skal ikke nå hjem til fodringstid. Jeg tror stadig hun overvejer det lidt, men hun har sagt at hvis hun skulle have en kat, så skulle det kun være fordi der var en killing, som hun forelskede sig i.
Jeg har som sagt været i praktik på Novo Nordisk, som var virkelig lærerig og spændende. Jeg nød virkelig at være derude. Jeg var der i en måned som gik alt, alt for hurtigt! Før jeg så mig om var jeg tilbage på Herlev hospital, hvor jeg skrev mit bachelorprojekt.
Hvis der er nogle af jer andre der har skrevet et bachelorprojekt eller en anden afsluttende opgave, så var I måske igennem det samme som jeg var. Jeg havde en del problemer med at jeg ikke følte at det jeg skrev var godt nok, jeg havde problemer med at finde brugbart litteratur, jeg følte mig ofte frustreret til efter vejledning på min opgave, da mine vejledere tit modsagde sig selv.. Jeg synes min bachelorperiode var svær, netop fordi det ikke fungerede som jeg havde tænkt det ville. Jeg havde helt seriøst perioder hvor jeg var tæt på at tude fordi jeg ikke kunne finde ud af det og det næste øjeblik gik jeg tilbage til skrivningen. Jeg synes ikke det var en særlig sjov periode, specielt fordi jeg skulle skrive i julen og jeg fik dårlig samvittighed hver gang jeg havde lavet noget andet end at skrive på mit projekt. Men jeg vidste også at hvis jeg sad og skrev hele tiden, så ville jeg få dårlig samvittighed over at jeg ikke brugte mere tid med min familie i juletiden. Men jeg fik kæmpet mig igennem projektet og i midten af januar stod jeg til min afsluttende eksamen. Som jeg bestod og jeg var faktisk rigtig stolt af mit 7-tal, netop fordi jeg havde så svært ved det.
Siden da har jeg været jobsøgende, og lad mig sige det med det samme - Det er noget lort.. Jeg har prøvet det før, men den gang meldte jeg mig ikke ledig, så jeg var ikke igennem jobcenter-møllen, som jeg er denne gang. Jeg har været til to møder på jobcenteret og et møde hos min a-kasse indtil videre og jeg gider allerede ikke mere. Jeg var til møde i tirsdags hos jobcenteret, og skal til møde igen på tirsdag hos min a-kasse. Jeg føler lidt at alle de her møder er ubrugeligt, og at jeg kun er der fordi der er mødepligt, hvis jeg vil modtage mine dagpenge. Jeg er blevet gjort opmærksom på at jeg kan komme i virksomhedspraktik (men kun hvis stedet jeg kommer i praktik henne, ikke i forvejen søger medarbejdere) og jeg er blevet tilmeldt noget der hedder Dimittendklubben, som jeg skal møde op i, i 2 uger af 25 timer. Igen er dette obligatorisk.. Jeg kan godt se ideen med at man skal hurtigt ud i job men altså.. Jeg gider ihvertfald ikke mere og jeg har hun været ledig i omkring 3 måneder.
Jeg håber 2018 bliver bedre end 2017. Og det er på flere punkter jeg mener dette. Jeg håber at 2018 indeholder fantastiske oplevelser, et job jeg elsker at udføre, gode tider med venner og familie, og måske er 2018 året hvor jeg finder mig en helt fantastisk, sød fyr, hvem ved? :) Jeg håber ihvertfald på det bedste og krydser alt hvad jeg kan!
